01. juli 2019

Den digitale erhvervsfremme­platform er online

Virksomhedsguiden.dk er navnet på Danmarks nye digitale erhvervsfremmeplatform, der skal give virksomheder digital adgang til vejledning og information om opstart, drift og udvikling af virksomhed.

Virksomhedsguiden er online

Virksomhedsguiden er det nye digitale redskab for virksomheder og erhvervsfremmeaktører, der samler indhold og tilbud på tværs af myndigheder og erhvervsfremmeaktører til gavn for virksomhederne. Erhvervsstyrelsen offentliggjorde platformen fredag den 28. juni, og Virksomhedsguiden samler allerede nu vejledning på tværs af 16 forskellige myndigheder, de 6 nye erhvervshuse, kommunerne samt erhvervsfremmetilbud fra over 80 erhvervsfremmeaktører.

Der er etableret et informationssite for indholdsleverandører og udbydere, hvor der kan tilgås kommunikationsmateriale til egne nyhedsbreve og hjemmesider. Dette er f.eks. relevant for Erhvervshuse, kommuner og lokale erhvervsråd. Materialet kan findes her: https://efp-net.virksomhedsguiden.dk/kommunikation

Generelle spørgsmål, feedback og gode idéer kan rettes til: digitalerhvervsfremme@erst.dk