24. januar 2019

Nyt Netværk for Landdistriktskoordinatorer

KL og Landdistrikternes Fællesråd lancerer Kommunernes Netværk for Landdistriktskoordinatorer

Kommunernes indsats på landdistriktsudvikling er blevet mere fokuseret omkring den koordinerende rolle og samskabelsen med organisationer, erhverv og ildsjæle, der bor, lever og driver virksomhederne i landdistrikterne. Dette har skabt et behov for en organiseret indsats mellem de mest centrale forvaltningsområder som fx erhvervsudvikling eller kultur –og fritidsområdet. Kommunernes Netværk for Landdistriktskoordinatorer er et nyt initiativ, der er oprettet for at følge og understøtte udviklingen.

Kommunernes Netværk for Landdistriktskoordinatorer er et forum for dialog, videndeling og inspiration for kommunale medarbejdere, der til dagligt arbejder med udvikling i landdistrikterne.

Netværket fungerer som en faglig ramme, der skal give deltagerne adgang til at opbygge viden, kompetencer og netværk med kollegaer i andre kommuner samt andre relevante aktører, der arbejder med landdistriktsudvikling.

Netværket mødes 3 gange årligt. Netværksmøderne varer hele dagen og veksler mellem eksterne oplæg, oplæg fra netværkets medlemmer, workshopbaserede øvelser og tværgående drøftelser og sparring.

Prisen for deltagelse i netværket er 6.100 kr. ekskl. moms. Prisen dækker mødedeltagelse for to medarbejdere på hvert af de tre møder. Det behøver ikke være de samme to medarbejdere, der deltager på alle netværksmøder.

I 2019 mødes netværket den 8. marts, 29. august og 14. november.

Mødet den 8. marts afholdes i København i KL-huset, Weidekampsgade 10, København S.

Tilmeld dig Kommunernes Netværk for Landdistriktskoordinatorer her

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Pressemeddelelse Landdistrikternes Fællesråd