15. januar 2019

jobCAMP 18: Første temaindslag for jobCAMP-gallerierne

jobCAMP-gallerierne, som har til formål at dele kommunale erfaringer, var for andet år i streg en stor succes. I den anledning begynder nu et temaindslag, hvor 2-4 cases vil blive præsenteret hver uge under et samlet tema.

Hvad er jobCAMP-gallerierne?

Til jobCAMP 18 blev endnu engang lanceret konceptet med jobCAMP-gallerierne, der har til formål at skabe et rum, hvor kommunale erfaringer og idéer deles på tværs – også inspiration fra de mindre kommuner, der er små hjul i den store mølle. Her har galleristerne haft mulighed for at fortælle om de gode erfaringer, erkendelser og idéer fra et specifikt kommunalt projekt. På jobCAMP 18 var der tre temaer for gallerierne, som var de følgende:

Virksomhedsrettede indsatser, der virker for udsatte borgere (Grønt galleri)

Ny sammenhængende kommunal ungeindsats (Gult galleri)

Nyuddannede i job og nye teknologier (Pink galleri)

Ambitionen er at udbrede muligheden for at høre om de mange spændende kommunale projekter til alle dem, der ikke medvirkede på jobCAMP 18. Desuden kan jobCAMP 18-deltagere få et uddybet bekendtskab med tiltagene, som præsenteres her i et større og mere fyldestgørende format.

Første temaindslag: Tæt samarbejde med virksomhederne om udsatte borgere

I denne uge vil fokus være på tæt samarbejde med virksomhederne, hvor kommunerne Ikast-Brande, Vejen, Hedensted og Aalborg har haft succes med at få udsatte borgere ansat i ordinære job og lave forløb i samarbejde med lokale virksomheder. I anbefales derfor at læse med på de følgende fire flyers, hvori kommunernes cases bliver præsenteret.

jobCAMP 19 afholdes den 7.-8. november 2019 i Aalborg Kultur og Kongres Center

Hvis I allerede nu skulle kende til en spændende case eller indsats, der kunne være relevant for jobCAMP 19, må I meget gerne kontakte Mads Toftegaard Kirk på matk@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Vejen Kommune - Virksomhedsvendt udrykningsteam (VUT).pdf

  • PDF

    Ikast-Brande Kommune - Rengøringsselskab ansætter udsatte i ordinære job.pdf

  • PDF

    Hedensted Kommune - Code of Care projekt målrettet borgere på kanten.pdf

  • PDF

    Aalborg Kommune - Små job med mening.pdf

  • LINK

    Materialer og slides fra jobCAMP 18