02. marts 2023
Udflugt på KMT'23: Brug af overskudsvarme hos SuperBrugsen
KMT'23: Tag med på udflugt og hør om en lokal indsats med overskudsvarme hos SuperBrugsen i Sønderborg
Temaet på KL's Klima & Miljøtopmøde 2023 er Sammen om den grønne omstilling. Programmet for torsdag eftermiddag byder på 22 udflugter rundt i Sønderborg, hvor der bliver mulighed for at opleve arbejdet med den grønne omstilling i konkrete lokale initiativer.
Der er netop tilføjet endnu en udflugt under temaet 'Energi og Varme'. Her kan du komme med på besøg hos SuperBrugsen, der dækker 78% af sit varmeforbrug ved at genbruge overskudsvarme fra egne kølediske. Supermarkedet sælger desuden overskudsvarme til det lokale fjernvarmenet, og er dermed med til at gøre varmeforsyningen i lokalområdet både grønnere og billigere. Overskudsvarme dannes i alle supermarkeder, datacentre, produktionsindustri og spildevandsanlæg. Langt det meste går i dag til spilde, men teknologien til at genbruge den findes allerede – og er god forretning. Hør om, hvordan det lokale supermarked viser vejen for at gøre brug af den største uudnyttede energikilde: overskudsvarme.
Vil du tilmelde dig udflugten?
Vær opmærksom på, at du allerede skal være tilmeldt topmødet for at kunne tilmelde dig udflugten. Bemærk også, at du kun kan deltage i én udflugt, så hvis du tilmelder dig denne udflugt, vil den erstatte den udflugt, du allerede har tilmeldt dig. Hvis du ønsker at deltage i udflugten om overskudsvarme til KL's Klima & Miljøtopmøde, skal du kontakte konferencekoordinator Thilde Krog på thkr@komponent.dk
Du kan læse om de 21 andre udflugter herunder
Udflugter
21 udflugter viser hvordan Sønderborg kommune arbejder med den grønne klimadagsorden
På årets Klima & Miljø Topmøde kan deltagerne torsdag eftermiddag vælge mellem 21 forskellige udflugter rundt i Sønderborg og omegn. Udflugterne vil på forskelligvis give et indblik i Sønderborg Kommunes arbejde med den grønne klimadagsorden gennem kommunale initiativer på klima-, teknik- og miljøområdet.