09. marts 2023

KL's Klima & Miljø Topmøde melder udsolgt - se hvordan du sikrer dig en plads på ventelisten

KL's Klima og Miljø Topmøde afholdes i år 13.-14. april på Alsion i Sønderborg Kommune. Interessen for topmødet har været overvældende og tilmeldingen er nu lukket. Her kan du læse, hvordan du sikrer dig en plads på ventelisten.

Overvældende stor tilslutning til KMT'23

Temaet for KL's Klima & Miljøtopmøde 2023 er Sammen om den grønne omstilling, og vil have fokus på den aktuelle miljø, energi- og klimapolitiske dagsorden. Vi udforsker det gennemgående tema "Sammen om den grønne omstilling"  i  plenumoplæg som fremtidens energi & varmekampen om arealerne og retfærdig grøn omstilling. I de  fagtematiske temasessioner, politisk forsamlingshus og udflugter i Sønderborg, får du helt konkret indblik i lokale eksempler på løsninger inden for den grønne dagsorden. 

Tilmeldingen til topmødet er nu lukket, men du har fortsat mulighed for at skrive dig på ventelisten ved at følge linket nedenfor. Hvis der bliver en plads ledig kontakter vi dig  hurtigst muligt. 

Tilmelding til KL's Klima & Miljø Topmøde

Tilmeldingen er lukket, men der er mulighed for at komme på venteliste

Plads til mange flere deltagere på kommende års Topmøder

Vi har oplevet massiv interesse for at deltage på Topmødet i år. Det er vi glade for og stolte over. Vi er bevidste om at interessen drives af temaet ”den grønne omstilling”, som vi forventer fortsat vil fylde på den politiske dagsordenen for de kommende år. I ansøgningsprocessen for kommende års værtskommuner har KL derfor prioriteret at finde lokationer med kapacitet til endnu flere deltagere end tidligere år.

Så når Sønderborg Kommune giver stafetten videre til næste års værtskommune som afslutning på KMT’23 kan du allerede begynde at glæde dig til de følgende Topmøder i hhv. 2024, 2025 og 2026, hvor der vil være masser af plads til endnu flere deltagere.      

×

Log ind