19. januar 2023
Tilmeldingen til KL's Klima & Miljø Topmøde 2023 er åbnet
Hotellerne bookes i høj hast
Tilmeldingen til KL's Klima & Miljø Topmøde 2023 er nu åben. Topmødet, der afholdes i Sønderborg, har fokus på vigtigheden af samarbejde og gensidigt følgeskab i klimaomstillingen. Temaet for dette års topmøde er "Sammen om grøn omstilling" og kommuner, virksomheder, forsyninger og borgere er alle inviteret til at deltage.
KL's Klima & Miljø Topmøde finder sted den 13.-14. april i den smukke koncertsal i Alsion i Sønderborg, tegnet af verdensstjernen Olafur Eliasson. Programmet byder på faglige og politiske oplæg, samtaler og debatter både i plenum og i dybdegående temasessioner og dialogspor. Derudover byder programmet på over 20 udflugter i Sønderborg og omegn, samt en festmiddag med underholdning fra den lokale illusionist Jan Hellesøe.
Hotellerne i området omkring Sønderborg bliver booket i et hastigt tempo, så skynd dig at tilmelde dig for at sikre din plads på dette vigtige topmøde, hvor fokus er på samarbejde og fælles ambitioner for en grønnere fremtid."
For at komme til tilmeldingen, så følg følgende link nedenfor
Konferencer og messer KL's Klima & Miljø Topmøde 2023
KL's Klima & Miljø Topmøde 2023 – Sammen om grøn omstilling
Årets Klima og miljø topmøde afholdes 13.-14. april 2023 i samarbejde med Sønderborg Kommune. Temaet er Sammen om grøn omstilling.
Klimaomstillingen kræver en gennemgribende ændring af vores samfund, og vi vil alle føle forandringerne, enten som en del af omstillingen eller som følge af klimaforandringerne. Vores klima påvirker udseendet af vores landskaber, byer og lokalsamfund samt vores livsstil, så derfor er klimavelfærd vigtig.
Når vi tager fat på de svære greb og beslutninger i klimaomstillingen, er det helt afgørende for kommunerne at få skabt et ”følgeskab” med en række relevante aktører – heriblandt borgerne. Kommunerne kan ikke komme i mål med deres klimamål alene, men er afhængig af samarbejde og fælles ambitioner med fx forsynings- og transportselskaber, private virksomheder, kultur- og fritidsinstitutioner, civilsamfundsaktører og borgergrupper. Men følgeskabet går ikke kun den ene vej – kommunerne skal også kunne tilslutte sig, understøtte og bidrage med ”følgeskab”, til de aktører, der har det stærkeste drive og hvor ideerne, energien og kompetencerne er størst.
Med andre ord skal klimaomstillingen drives af samarbejde med virksomheder, forsyninger, borgere i et gensidigt følgeskab. Derfor skal det svære også træffes i det nære.
Vi glæder os til to dage med et alsidigt program med Tine Gøtzsche som moderator på plenumdebat og -oplæg.