14. marts 2022

Nyt klimaværktøj sætter kommunerne på Danmarkskortet

Er din kommune kommet på Danmarkskortet endnu? D. 4 marts 2022 lancerede KL værktøjet Kommunernes Klimakort - En ny vidensbank og interaktivt værktøj som sætter alle de gode kommunale klimaindsatser i fokus.

Vil du med på Kommunernes Klimakort?

Der er tryk på den grønne omstilling ude i kommunerne, hvor der hele tiden søsættes nye kommunale klimaindsatser. Derfor har KL udviklet et helt nyt klimaværktøj, som indeholder alt fra små, lokale partnerskaber til store, tværkommunale samarbejder - og der kommer kun flere til.  

Klimakortet er udviklet specielt til den løbende vidensdeling om, hvad der rør sig i kommunerne – om end det er pilotprojekter eller løsninger som allerede er helt på plads. Kommunerne kan selv oprette klimacases på platformen for at markere deres initiativer og inspirere andre kommuner. Derudover kan brugere gennem værktøjets mange funktioner selv trække data ud, søge efter cases indenfor en bred vifte af klimaområder og få vigtig erfaring fra andre kommunale cases. 

Kortet opdateres jævnligt med de nyeste cases fra kommunerne og ligger tilgængeligt på KL’s hjemmeside. Værktøjet kan derfor være et stærkt redskab til kommuner, som skal til at lave nye klimaprojekter.

Værktøj

Værktøj Tryk her for at komme til Kommunernes Klimakort

I Klimakortet har KL indsamlet 250+ klimacases fra de danske kommuner, for at markere kommunernes indsatser indenfor en lang række områder indenfor klima- og miljø. Tryk for at oprette din egen case, eller for at blive inspireret af de andre kommuner!

 Tryk her for at se KL på LinkedIn: KL LANCERER KOMMUNERNES KLIMAKORT

Spørgsmål til Kommunernes Klimakort?

Tekniske spørgsmål eller feedback til kortet: Konsulent i Økonomisk Politisk Center, Andreas Hohwy Pallesen (ANHP@kl.dk)


Klimatekniske spørgsmål: Chefkonsulent i Center for Klima og Erhverv, Mette Skovbjerg (MESK@kl.dk)

×

Log ind