16. februar 2022
Årets første netværksmøde i kommunernes klimapolitiske netværk byder på besøg fra Klimarådet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Interesseret i klimapolitik?
Den 7. marts kl. 12.30 - 15.30 holder Kommunernes Klimapolitiske Netværk det første af årets fem netværksmøder.
På mødet deltager formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, som vil fortælle om Klimarådets statusrapport, som lanceres i slutningen af februar forud for netværksmødet. Derudover deltager Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som vil fortælle om deres planlagte udspil i løbet af året, som præsenteret i regeringens grønne køreplan.
Kontorcheferne i Center for Klima og Erhverv Karoline Amalie Steen og Sara Røpke indleder netværksmødet og bringer ”Nyt fra KL”. Teamleder Mette Skovbjerg præsenterer det nye renoveringsværktøj til beregning af CO2-reduktioner ved renovering, som KL har udarbejdet i samarbejde med Transition.
Mødet afholdes online, og tilmelding er nødvendig for at modtage link til mødet.
Tilmelding
For at tilmelde sig mødet, skal din kommune vær en del af kommunernes klimapolitiske netværk. Læs mere om netværket og tilmeld din kommune her: https://tilmeld.kl.dk/klimapolitisknetvaerk/arrangementet.html
Når din kommune er medlem, kan du tilmelde dig netværksmødet. Medlemskommuner kan deltage med én fast deltager samt en yderligere deltager.
Møder og netværk 1. Netværksmøde i Klimapolitisk Netværk 2022
Program for årets første netværksmøde:
12.30 - 13.10: Velkommen til og nyt siden sidst v/ Karoline Amalie Steen og Sara Røpke, kontorchefer, Center for Klima og Erhverv
13.10 - 13.30: Nyt værktøj til beregning af CO2-reduktion ved renovering v/ Mette Skovbjerg, teamleder i Center for Klima og Erhverv
13.30 - 14.10: Klimarådets Klimasurvey 2022 v/Peter Møllgaard, formand for Klimarådet
14.10 - 14.20: Pause
14.20 - 15.25: Regeringens klimaprogram 2022 v/ Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
15.25 - 15.30: Opsamling
Spørgsmål?
Overvejer I at være med i netværket, men ved ikke helt om det er noget for jer?
Kontakt studentermedhjælpere Emilie Pihlkjær Nitschke (EMPN@kl.dk) eller Louise Møller Christensen (LOMC@kl.dk), og hør mere om tidligere og kommende emner i netværket, og hvordan I kan få mest ud af medlemskabet.