Fælleskommunal model for kategorisering af udgifter på ejendomsområdet

Siden Nøgletalssamarbejdets start i 2019 er en model for registrering af udgifter for ejendomsområdet blevet efterspurgt af de kommunale ejendomschefer og økonomimedarbejdere.  

Hvorfor en fælleskommunal model?

Formålet med en fælleskommunal model for kategorisering af udgifter i kontoplan på ejendomsområdet er at understøtte den enkelte kommunes arbejde med at skabe både overblik og indblik i den kommunale ejendomsportefølje. Hernæst at skabe et grundlag for sammenligning på tværs af kommunerne, som kan understøtte vidensdeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne.

Kontoplanen kan også bruges som guide for kommuner, der vil i gang med at arbejde strategisk med deres ejendomsportefølje og derved kan optimere beslutningsgrundlaget for styring af de kommunale ejendomme.

Udarbejdelse af kontoplanen

En arbejdsgruppe af kommunale medarbejdere med faglig og praktisk viden om kontoplan, kontering og økonomistyring på det kommunale ejendomsområde har igennem 2022 arbejdet på at udvikle en robust model for kontoplanen. Arbejdsgruppen har gennemgået og analyseret ligheder og forskelle mellem kommunale kontoplaner, systemer og Indenrigs- og Boligministeriets autoritative kontoplan. 

Efterfølgende har alle kommuner i Nøgletalssamarbejdet nikket til arbejdsgruppens arbejde og modellen. Som er en del af præsentationen blev kontoplanen præsenteret på årsmødet for kommunale ejendomschefer, der blev afholdt den 8. december 2022, og her var der også stor opbakning til at gå videre med implementeringen.  

Nu venter det store arbejde, hvor den kommunale ejendomsadministration sammen skal indgå i dialog med den centrale økonomiafdeling om en strategi for implementering af kontoplanen. Det kan være svært at implementere nye arbejdsgange, derfor erfaringsudveksler om håndtering af processen i regi af Nøgletalssamarbejdet.

Om Nøgletalssamarbejdet

56 kommuner er i dag medlem af KL’s Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde på Ejendomsområdet. Et samarbejde, der har til formål at skabe forudsætninger for mere og bedre viden om de kommunale bygninger.

KL faciliterer, at kommunerne i fællesskab udvikler definitioner og standarder for data på de fagbegreber, der benyttes i det daglige arbejde. På den måde undgår hver enkelt kommune at skulle udvikle metoder til at få data og overblik over egne bygninger.

Derudover giver det mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner for at blive klogere på egen praksis. Endelig imødekommer kommunernes arbejde muligheden for forbedret viden om de kommunale bygningers værdi og tilstand nationalt set.

Læs hele rapporten med modellen og anbefalinger herunder:

Se informationsmodellen her: Samlet informationsmodel for det kommunale bygnings- og ejendomsområde (rammearkitektur.dk)