24. september 2021

To workshops om databaseret energiledelse - sammen om at undgå energispild i bygningerne

Den 6. og 7. oktober tager KL første skridt mod at mindske energispild i de kommunale bygninger ved to workshops, der afholdes i henholdsvis den vestlige og østlige del af Danmark. Skal du være med?

Årligt går der betydelige mængder energi til spilde i danske bygninger. Hvis dette skal undgås, er der brug for at identificere kilderne til energispildet. For at det skal være muligt, er der behov for at kende til, hvad bygningernes forbrug burde være under optimale omstændigheder. Den viden kan kun opnås i et tilstrækkeligt omfang ved at analysere en konstant strøm af betydelige mængder data. Flere spørgsmål dukker dog op i den sammenhæng, som vi meget gerne vil forsøge at finde svar på sammen med dig.

KL er taknemmelige for, at hele 85 kommuner indtil nu har investeret tid i undersøgelsen af, hvilke erfaringer der er gjort med databaseret energiledelse. For at blive klogere på, hvordan vi sammen kan undgå unødigt energispild i ejendomsdriften, har KL forsat brug for kommunernes inputs og sparring, idet løsningerne først og fremmest findes sammen med kommunerne. Derfor vil vi meget gerne drøfte de foreløbige analyseresultater med jer, der enten gerne vil i gang eller videre med indsatsen.

Vi har gjort os umage, og nu er dagsordenerne for de to workshops endeligt kommet på plads. Du finder dem herunder:

  • PDF

    Workshop i Vejle 06.10.2021 - Databaseret Energiledelse.pdf

  • PDF

    Workshop i Rudersdal 07.10.2021 - Databaseret Energiledelse.pdf

Tilmeld dig din nærmeste workshop om databaseret energiledelse her

Du kan stadig nå at tilmelde dig og evt. dine kollegaer til en gratis workshop lige her: Dialog om foreløbige indsigter fra projekt Databaseret Energiledelse (kl.dk)

Tilmeldingsfristen er onsdag d. 29. september klokken 12:00.