14. juni 2021

Økonomiaftalen: Data og klimahandling hænger sammen

Effekterne af klimaforandringer kan mærkes, men CO2 kan ikke ses med det blotte øje – og derfor kan det være vanskeligt helt at få greb om den mængde CO2-reduktioner, vi som samfund forsøger at opnå. Det er årsagen til, at data er så centralt et element i klimaindsatsen.

Med økonomiaftalen for 2022 slås det fast, at en forudsætning for kommunernes reduktion af drivhusgasser er et værktøj til at opgøre den enkelte kommunes CO2-regnskab. Er data ikke til rådighed, kan kommunerne hverken planlægge eller måle fremdriften af deres indsats.

KL pegede allerede med udspillet CO2-reduktion i kommunerne på behovet for, at det statslige værktøj ”Energi- og CO2-regnskabet” fik en permanent forankring i staten, og at der blev sikret drifts- og udviklingsmidler til værktøjet. Det er nu lykkedes med opbakning fra både staten og regionerne. Regnskabet udbygges tilmed med et scenarieværktøj, så kommunerne kan vurdere de klimapolitiske indsatser op mod hinanden og se, hvor man opnår mest CO2-reduktion for skattekronerne.

Relevansen af et solidt værktøj til at understøtte kommunernes klimaindsats er kun øget med klimapartnerskabet DK2020, hvor to tredjedele af kommunerne nu planlægger en klimaindsats, der kan leve op til Parisaftalens mål. Et ensartet datagrundlag giver en større mulighed for tværkommunalt samarbejde, særligt på de indsatser, der overskrider kommunegrænserne, som fx planlægningen af energiforsyning eller mobilitet og transport. Dermed styrkes klimaindsatsen på tværs af kommunerne ved det fælles datagrundlag og metoden i DK2020, hvilket også har givet grobund for fælles klimastrategier og prioriterede projekter på tværs af kommunerne.

Data kommer til at være mere centralt for klimaindsatsen i årene frem. For der er stadig en del områder, som er mindre godt belyst. Det gælder ikke kun i kommunernes arbejde, men i den samlede indsats for CO2-reduktion, der er i gang på tværs af den offentlige og private sektor.

Med klimaloven er årshjulet for de politiske beslutninger på Christiansborg, måling, afrapportering og evaluering på plads. Men datagrundlaget er fortsat ved at blive bygget. Energistyrelsen fremlagde i maj sin Klimafremskrivning, hvor styrelsen vurderer, om Danmark er på rette vej mod regeringens 70 pct. målsætning. Klimarådet har til opgave at kommentere Energistyrelsens fremskrivning – og den kommentar er offentliggjort den 11. juni. Kommentarerne går netop på metoder og forudsætninger.

Af relevans for kommunerne i Klimarådets kommentar er særligt, hvor der efterspørges yderligere data. Klimarådet foreslår bl.a., at den årlige Klimafremskrivning udbygges med CO2-udledningen for både nybyggeri og offentlige anlægsprojekter. Med aftalen om en national strategi for bæredygtigt byggeri fra marts i år, er det besluttet at indfase en grænse for CO2-udledningen per kvadratmeter i stort nybyggeri fra 2023 – og dermed er der også her en udbygning af data på vej. Det er positivt, og KL bakker op om, at der løbende indfases krav til bæredygtigt byggeri og renovering. Men det mest væsentlige bliver at kunne omdanne data til styringsværktøjer, der viser, hvor vi skal handle til gavn for klima og økonomi fremad.