29. september 2020

Miljøjurauddannelsen: 5 ledige pladser, skal du med?

Der er stadig mulighed for at blive tilmeldt KL’s Miljøjurauddannelse 2020. Uddannelsen er målrettet de erfarne miljøsagsbehandlere og ledere med fokus på den juridiske del af sagsbehandling på teknik- og miljøområdet.

”Omfangsrig og dybdegående faglig forståelse”

KL’s populære og respekterede Miljøjurauddannelse starter nyt hold den 17. november 2020. Uddannelsen henvender sig til en bred vifte af deltagere fra kommuner, regioner og statslige styrelser til andre aktører, som arbejder med miljøjuraområdet og det offentlige.

Det er fortsat muligt at få plads på holdet, hvor du som deltager får et tværgående indblik og ekspertise i miljølovgivning:

”Miljøjurauddannelsen er et af de bedste forløb, jeg har været på. Miljøjurauddannelsen er meget omfangsrig, og man kommer godt i dybden med de forskellige fagområder. Derudover er det nogle særdeles kompetente undervisere, der benytter sig af mange gode cases. Jeg kan kun anbefale Miljøjurauddannelsen.”
Jens Storgaard, Region Hovedstaden, deltager i 2017-2018.

”Jeg har i mange år arbejdet inden for miljøområdet og beskæftiger mig primært med landbrug. Miljøjurauddannelsen har givet mig et godt overblik over miljøjuraområdet samt en dybere forståelse for de øvrige fagområder. Dette overblik har givet mig en stor forståelse for det samarbejde, vi har i min afdeling på tværs af forskellige fagområder. Det har også givet mulighed for at kunne gå ind og yde bidrag til kollegaer på andre områder. For eksempel var modulet om jordforurening og affald virkelig godt, også for en som ikke vidste noget på forhånd.”
Henrik Rasmussen, Holbæk Kommune, deltager i 2018/2019.

Uddannelsen er bygget op om syv to-dags moduler og løber over et år. Den afsluttes med en skriftlig opgave.

Overskrifterne på de 7 moduler

  • Modul 1 Generel forvaltningsret og EU-ret
  • Modul 2 Vandløb og Miljømålsloven samt vandforsyning og spildevand
  • Modul 3 Planlægning samt Kommunalret
  • Modul 4 Naturbeskyttelse samt godkendelse og driftsregulering af landbrug
  • Modul 5 Godkendelse og driftsregulering af industri og VVM
  • Modul 6 Jordforurening og ansvar samt affald
  • Modul 7 Byggesagsbehandling samt tilsyn og håndhævelse

Læs mere

KL’s side om Miljøjurauddannelsen kan du læse mere om uddannelsen, undervisere og praktisk info

Tilmelding

Tilmeld dig uddannelsen via COK’s side om Miljøjurauddannelsen. Der er tilmeldingsfrist den 23. september 2020. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.