30. november 2020

KL ser frem til den nationale klimatilpasningsplan

Nu går arbejdet med en samlet national klimatilpasningsplan i gang. Vi har set nationale initiativer omkring klimatilpasnings-plan tidligere, de har været rettet mod enkelte områder. Det giver fine delresultater, som den nye ”Kystplanlægger”. Men et samlet overblik og forståelse kommer først med en national klimatilpasningsplan. Arbejde med den plan hilser KL velkommen, også som svar på KL’s klimatilpasnings-udspil fra januar 2020.

Klimatilpasningsplan

Tirsdag i uge 48 gik arbejdet med en dansk klimatilpasningsplan i gang. Om formiddagen sendte Miljøministeriet nyhed om arbejdet. Samme eftermiddag debatterede ordførere fra forligspartierne planen på KL’s konference ”TM20”.

I første omgang sættes fire projekter i gang. Projekterne skal vise konkrete modeller for tilpasning til forskellige oversvømmelser. Projekterne er samtidig et vigtigt grundlag for at vurdere prisen på klimatilpasning af Danmark.

 Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard glæder sig over, at arbejdet går i gang. Han peger på, at tre ud af fire projekter ligger i direkte forlængelse af KL’s udspil om klimatilpasning fra januar. Det gælder højtstående grundvand, helhedsplanlægning for vandløb og sammenhængende kystsikring.

 Jacob Bjerregaard glæder sig samtidig over, at arbejdet med den nationale plan for klimatilpasning går i gang samtidig med de fire pilotprojekter. For KL er det vigtigt, at planarbejdet løber parallelt med de konkrete projekter. For med planen følger overblik over regulering, der skal ændres, og et overslag over den samlede regning.

 Ordførerne understregede i den politiske debat på TM20, at der ikke findes en samlet vurdering af omkostningerne ved klimatilpasning. Prisen er afgørende for hvor meget, man kan sikre nationalt. Og dermed hvor meget staten kan støtte, når regningen lokalt bliver uoverskueligt stor.

 Som loven er i dag, skal de husstande, der får gavn af kystsikring også selv betale. Men det kan være svært for mange lodsejere at blive enige. Og nogle steder er regningen fra havet også så stor, at der er behov for at staten støtter, mener KL.

 Kommunen kan foreslå, hvordan beboere deler regningen for kystsikringen mellem sig, men der kan komme så mange klager, at for eksempel et dige ikke bliver bygget.

 Vi skal have skabt nogle bedre regler for, hvordan omkostningerne skal deles, mener Jacob Bjerregaard. Han peger på, at det også kan være et problem, at folk ikke kan få lov til at låne af realkreditselskaberne for at sikre kysten. Selv når der er lokal enighed om et sikringsprojekt kan den enkelte husejer have svært ved at finde pengene, når lånegrænsen er sat lavt.

 Ikke at det er særlig let at enes om en model for kystsikring lokalt. Til det er netop kommet hjælp fra Kystdirektoratet.

 Kystplanlægger

Kystdirektoratet har kigget på hele Danmarks kystlinje og på et meget detaljeret kort udpeget, hvor der er risiko for oversvømmelse og erosion. Det er meningen, at kommunerne skal kunne bruge kortet til at vurdere, hvad der evt. skal gøres hvor. Samtidig giver Kystdirektoratet en række anbefalinger til, hvor der skal bygges diger, pumper, sandfodres osv.

KL hilser det nye værktøj velkomment. KL har efterlyst et nationalt klimatilpasningsscenarie i vores klimatilpasningsudspil fra januar, og det har vi nu fået for kysterne. Det er vi glade for.

Kystplanlæggeren finder man på en overskuelig hjemmeside med forståelige kort og anbefalinger om at acceptere eller reducere risiko. Kystplanlæggeren peger på, hvor der er stor risiko for, at kysten eroderes eller oversvømmes. Der er også vejledende forslag om, hvad man kan gøre for at reducere risikoen, fx fodre kysten med sand.

KL synes, at den nye viden er et godt udgangspunkt for, at kommunerne kan starte en dialog med de borgere, hvis huse er i fare for ødelæggelser fra erosion eller oversvømmelse. Vi håber, at der senere kommer flere oplysninger, som kan bruges til at opgøre, hvad de foreslåede indsatser vil koste. Det er nødvendigt at vide, hvis man skal beslutte indsatser.

Kystsikring finansieres i udgangspunktet efter nytteprincippet, det vil sige, at de borgere, der får gavn af løsningerne, betaler for dem. Nogle steder er udfordringerne fra havet så store og truende, at der er behov for økonomisk hjælp fra national side. Det kan fx være en kystfond.

I dag kan kommunen pålægge alle med nytte af et kystbeskyttelsesprojekt, at de skal være med til at betale. Men ofte er der klager over netop det punkt, som kan medføre, at projektet aldrig gennemføres. KL efterlyser derfor klarere regler for, hvordan omkostningerne skal fordeles mellem de berørte borgere.

Nogle grundejere har desuden svært ved at optage lån til at betale for klimatilpasning. Her efterlyser KL en undersøgelse af, om adgangen til realkreditfinansiering kan udvides, når det handler om klimatilpasning.