27. november 2020

Anbefalinger på sager om drikkevand og grundvand

Tre anbefalinger vedr. ”Ophør af sprøjtning i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO))”, ”Ulovlige tilladelser til at overskride drikkevandskrav” og "orientering om forkert dansk implementering af drikkevandsdirektivet."

Resumé

Aktuelt er der landspolitisk fokus på to sager om drikkevand og grundvand: ”Ophør af sprøjtning i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO))” og ”Ulovlige tilladelser til at overskride drikkevandskrav”.

Her fremlægges tre anbefalinger og to oplysninger til kommunernes aktuelle opgaveløsning på området:    

  • Afslut risikovurdering for alle BNBO hurtigst muligt
  • Sørg for at vandværkerne har tilladelse til at indvinde grundvand
  • Synliggør kommunens indsats for at fremme frivillige aftaler mellem ’erhvervsmæssige brugere af pesticider’ og vandværker
  • KL arbejder for, at kommunerne får mulighed for at regulere anvendelsen af pesticider i parcelhusområder
  • KL arbejder for at få afklaret kommunernes mulighed for i en kortere periode at dispensere fra kravene til drikkevandskvalitet.

Sagen

De to sager har afsæt i samme målsætning: ”Vi ønsker ikke rester af pesticider i drikkevand og grundvand”. Den ene sag handler om beskyttelse af vandindvinding mod forurening, den anden sag handler om håndhævelse af krav til drikkevandskvalitet. Sagerne beskrives nedenfor hver for sig.

Fremdrift i arbejdet med sprøjteforbud ved drikkevandsboringer

Miljøministeren og forligspartierne frygter forurening af det grundvand, som vandværkerne indvinder til drikkevand. De forventer, at beskyttelse mod sprøjtning er relevant i stort set alle BNBO, og det kan ikke ske hurtigt nok. Deres udgangspunkt er derfor, at BNBO er sårbart, med mindre der er gode grunde til at antage andet.

Det fremgår af ’tillægsaftale til pesticidstrategien’, at forligspartierne ønsker beskyttelsen gennemført ved frivillige aftaler med grundejerne. 

Der er udarbejdet fakta-ark om tillægsaftalen, bemærk at det kun er dele af aftalen, der er udmøntet i lov eller bekendtgørelse.

Om risikovurdering

Kommunerne er ved lov pålagt at vurdere risiko for forurening af BNBO og foretage indberetning heraf inden udgangen af 2022. Det fremgår af lovbemærkninger og vejledning, at kommunerne i samme periode forventes at fremme frivillige aftaler mellem vandværker og ’erhvervsmæssige brugere af pesticider’ om sprøjteforbud i BNBO.

Forligspartierne har aftalt en treårig indfasning af sprøjteforbud i ca. 2.000 BNBO. Kommunerne får godt 12 mio. kr til opgaven hvert år fra 2020 - 2022.

DUT-beløbet dækker fire opgaver, som kommunen skal løse:

  • En gennemgang og vurdering af behov for sprøjteforbud i alle BNBO’er
  • Forhandling med lodsejere og vandværker om frivillige aftaler om ophør af sprøjtning i de BNBO’er, hvor der er behov for det
  • Politisk stillingtagen til at gennemtvinge ophør af sprøjtning (forbud)
  • En årlig indberetning af status, første gang pr. 1. okt. 2020.

Det økonomiske resultat kom af følgende forventede fordeling:

Opgave

1

2

3

4

ca. del af DUT

15%

75%

5%

5%

Første års indberetning viser, at 54 ud af 95 kommuner har gennemført risikovurderingen af et eller flere BNBO i kommunen. Den fremdrift bekymrer miljøministeren og forligskredsen, KL vurderer omvendt ikke, at den aktuelle status på fremdriften giver anledning til kritik, tværtimod. KL har også anført, at indberetningen i den statslige database ikke alene kan tages som udtryk for, hvor mange kommuner der er i gang med opgaven. Miljøministeren har derfor på møde med KL tilkendegivet, at ministeriet gerne vil undersøge, hvad status er hos de kommuner, der endnu ikke har registreret i databasen, så det bliver afdækket, om flere kommuner er i gang, men blot ikke har indberettet endnu. Desuden vil ministeriet se nærmere på de kommunale risikovurderinger, hvor der ikke er vurderet behov for indsats.

Da KL gennem flere år har talt for større beskyttelse af BNBO, er det væsentligt at vise fremdrift i arbejdet den kommende tid. For at kommunerne kan nå at fremme frivillige aftaler, må manglende risikovurdering af et BNBO være undtagelsen senest i oktober 2021. Det er også muligt, at ministeriet vil opgøre status løbende, og at ministeren vil tillægge det vægt, hvis der sker en løbende stigning i indberetningerne gennem de kommende måneder.   

Til selve beskyttelsen af BNBO er der er ikke fastsat nye regler, forligskredsen har vægtet frivillige aftaler. DUT er forhandlet på den forudsætning, så når fokus er på frivillige aftaler, forventes opgaven med risikovurdering at kunne løses på gennemsnitligt 4 timer pr. BNBO. Ønsker nogle kommuner en mere grundig risikovurdering til brug for påbud og dokumentation i det retlige system, kan det nok med fordel gennemføres efter 2022.

På det grundlag anbefaler KL, at risikovurdering for alle BNBO afsluttes og indberettes hurtigst muligt.

Om indvindingstilladelse til vandværker

Vandværkets indvindingstilladelse er vigtig i processen. For når vandværket ikke har en gyldig indvindingstilladelse, så må det (formelt) ikke bruge pågældende boring, og så er der ikke grundlag for at beskytte nærområdet (BNBO).

Siden 2015 har kommunerne håndteret en sagspukkel af indvindingstilladelser. Mange vandværker har i en kort overgangsperiode manglet tilladelse, langt de fleste vandværker har nu gyldig tilladelse; men en række vandværker mangler fortsat tilladelse. KL har efter dialog med branchen sendt et lille spørgeskema til kommunerne. I 44 kommuner manglede vandværker tilladelse, i disse kommuner var der:

Vandværker i drift i alt

1360

 

Vandværker uden tilladelse totalt set

  330

100 %

Vandværker uden ansøgning om ny tilladelse

  144

  43%

Vandværker med ansøgning hos kommunen

  186

  57%

Ansøgninger kommunerne forventer afgjort i år

  141

 

Ansøgninger kommunerne ikke forventer afgjort i år

    45

 

Forligspartierne udtrykte i 2019, at sprøjteforbud var normalen. Det kan kun vanskeligt gennemføres for vandværker uden tilladelse, for der er intet officielt BNBO at relatere til.

KL har med teknikere i seks kommuner drøftet en model, hvor vandværkerne får tilladelse af kort varighed (2-3 år) på vilkår om at levere det nødvendige beslutningsgrundlag for sædvanlig 30-årig tilladelse. Målet har været at finde en midlertidig, pragmatisk løsning for de berørte kommuner og vandværker. Modellen er beskrevet i vedlagte bilag.

På det grundlag anbefaler KL, at kommunerne sørger for, at alle vandværkerne har tilladelse til at indvinde grundvand.

Om frivillige aftaler mellem ’erhvervsmæssige brugere af pesticider’ og vandværker

Med hjemmel i eksisterende bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven kan kommunen forbyde brug af pesticider. Tvang indgår ikke i den aktuelle opgave, men bestemmelser om tvangsindgreb ønsker forligskredsen brugt som trussel bag en frivillig aftale, for på den måde kan erstatningen til jordejeren blive skattefri. Til gengæld får kommunen store administrative udgifter, hvis kommunen ender med at bruge bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. Kommunale erfaringer fra tidligere tvangsindgreb viser herudover, at nogle sager ender i det retlige system.

Kommunerne skal søge at facilitere frivillige aftaler. Det er en række kommuner godt på vej med, mens andre møder vanskeligheder. KL har bemærket, at en ny forening ”bæredygtig grundvandsbeskyttelse” aktivt modvirker frivillige aftaler. KL har hørt fra enkelte kommuner, at lokale vandværker tilsvarende er uvillige til at gå ind i frivillige aftaler.

Omvendt har vandværksforeningerne samt L&F hørt fra deres bagland, at nogle kommuner håber på et nationalt sprøjteforbud i BNBO efter 2022 og derfor intet gør for at få standset sprøjtning nu. Den fortælling formoder KL kan bremses ved oplysning fra den enkelte kommune om dens faktiske indsats for at fremme frivillige aftaler. Inspiration kan findes i et notat fra KL, som tager udgangspunkt i varige aftaler. Nogle kommuner har erfaret, at tidsbegrænsede aftaler er relevante i en række tilfælde. Indsatsen fastlægges naturligvis lokalt, den vil have mange former.

På det grundlag anbefaler KL, at kommunen oplyser vandværker og landbrug om, hvordan kommunen arbejder for at nå frivillige aftaler i perioden frem til 2022.  

Om mulighed for at regulere anvendelsen af pesticider i parcelhusområder

Den politiske aftale om sprøjteforbud i BNBO er rettet mod erhvervsmæssigt brug, det drejer sig hovedsageligt om landbrug. Privates brug af pesticider er ikke omfattet af aftalen, arbejdsomfanget ved at indgå frivillige aftaler med hver enkelt grundejer i et parcelhusområde vil også være meget stort.

I forlængelse af frivillige aftaler om sprøjteforbud på landbrugsarealer kan der dog opstå ønske om at få standset brug af sprøjtemidler i et parcelhusområde, som dækker en anden del af BNBO. Ønske om stop for sprøjtning i parcelhushaver har KL mødt fra bl.a. Aarhus Kommune. Aarhus foreslår et nyt regelsæt, som gør det muligt for den enkelte kommune at forbyde brugen i afgrænsede områder, hvor det konkret vurderes nødvendigt. Regelsættet skal ikke udgøre et generelt forbud mod anvendelsen af pesticider i parcelhushaver, men derimod muliggøre et forbud i konkret afgrænsede parcelhusområder, hvor den enkelte kommune på baggrund af sin indsatsplanlægning vurderer, at et forbud er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af drikkevandet.

KL forelægger dette forslag for miljøministeren. Hensigten er ikke at flytte aktuelt fokus fra frivillighed til tvang. Hensigten er at efterspørge muligheder for tvangsindgreb med afsæt i den kommunale indsatsplanlægning generelt. Sådanne regler kan næppe heller være på plads før 2022, hvor den aktuelle opgave udløber.  

Ulovlige tilladelser til at overskride drikkevandskrav

Miljøministeriet har konstateret, at EU’s drikkevandsdirektiv er implementeret fejlagtigt i dansk lov. Direktivet giver ikke efter 2012 mulighed for i en kortere periode at dispensere fra kvalitetskrav til drikkevandet – i hvert fald ikke på den måde, der er fastsat i dansk ret. Den fejl vil ministeren rette op på, det står dog ikke klart hvordan.

For kommunerne har det to konsekvenser: 

  1. Ministeren vil bede kommuner, der aktuelt har dispenseret fra kvalitetskrav, om at gennemgå grundlaget.

  2. Kommunerne får fremover meget vanskeligt ved at behandle ansøgninger fra vandværker om dispensation fra grænseværdierne.

KL har kontakt til de 9-10 kommuner, hvor miljøstyrelsen 3. november havde identificeret dispensationer, der ifølge de nye oplysninger ikke har hjemmel i direktivet. Opfølgende redegørelse fra Miljøstyrelsen viser, at der er tale om 17 kommuner. Kommunerne har dog handlet i god tro og givet dispensationerne i fuld overensstemmelse med den danske drikkevandsbekendtgørelse. Med afsæt i dialog med disse kommuner og med ministeriet arbejder KL for at få afklaret problemets omfang og kommunernes mulighed for i en kortere periode at dispensere fra kravene til drikkevandskvalitet.  

Hvis du vil vide mere

  • PDF

    Indvindingstilladelse med kort varighed.pdf

Kontaktperson i KL

Konsulent Niels Philip Jensen, npj@kl.dk