24. februar 2020
Faglig fordybelse til TEKNIK & MILJØ’20
7 sessioner med plads til faglig fordybelse
På konferencens anden dag bruges morgenen i en af de syv faglige sessioner KL har forberedt. Der er syv spændende sessioner, hvor deltagerne får mulighed for at fordybe sig med forskellige temaer indenfor teknik- og miljøområdet. Det er muligt at debattere med KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg om KL’s Miljø- og Forsyningspolitik, eller lære mere om KL’s klimaudspil, som udkom i december.
Der vil også være mulighed for at blive klogere grøn energi, jordfordeling med samfundsgevinster, partnerskaber, boligudvikling og brug af data.
Man melder sig på en faglig session, når man tilmelder sig til konferencen.
Konferencer og messer TEKNIK & MILJØ '20
Om konferencen
KL afholder, i samarbejde med Odense Kommune, konferencen TEKNIK & MILJØ '20 den 16. til 17. april 2020 i Odense. Konferencen er rettet mod kommunale politikere og topembedsfolk på teknik- og miljøområdet. De to dage vil byde på plenumoplæg, faglige sessioner, gallerier og udflugter indenfor teknik- og miljøområdet, hvor vi særligt sætter fokus på klima.
Det fulde program for TEKNIK & MILJØ ’20 findes på konferencens tilmeldingsside.
På konferencen vil det også være muligt at:
- Deltage i 1 ud af 3 spændende inspirationsgallerier om CO2-reduktion, klimatilpasning og alt det andet på teknik og miljøområdet
- Deltage i 1 ud af 15 udflugter i Odense og omegn, hvor det er muligt at se supercykelstier, Campus Odense, Vollsmose og meget andet
- Overvære og deltage i 6 interessante oplæg fra bl.a. ministre og en nudgingekspert
På konferencens hjemmeside finder du alle praktiske informationer om konferencen samt nærmere beskrivelse af gallerierne, udflugterne og talere.