24. november 2022

Webinar om ”Kunst på banen” den 8. december

Er du nysgerrig på Statens Kunstfonds nye partnerskabsinitiativ ift. kommuner? Så deltag i webinaret og hør bestyrelsesleder Gitta Malling og kunstfondens medarbejdere fortælle om initiativet!

Torsdag den 8. december kl. 10.30-12 afholder KL og Statens Kunstfond et webinar om kunstfondens nye initiativ "Kunst på banen".

Statens Kunstfond inviterer alle kommuner til at ansøge om et 3-årigt partnerskab med Kunstfonden. Formålet er at etablere samarbejder, hvor Kunstfonden sammen med kommuner, borgere, lokale kulturaktører og kunstnere udvikler nye kunstindsatser, så de forankres lokalt og i samspil med kommunens sociale og politiske prioriteringer. Ansøgningsfristen for ”Kunst på banen” er den 23. februar 2023.

På webinaret den 8. december fortæller Gitta Malling, bestyrelsesleder for Statens Kunstfond, mere om formålet med satsningen, og Kunstfondens medarbejdere Louise Straarup og Johanna Lassenius uddyber forventninger til ansøgninger og står til rådighed for dialog, sparring og spørgsmål.

Webinaret henvender sig primært til kommuner, kommunale institutioner og lign. Webinaret faciliteres af Tina Kristensen, specialkonsulent i KL.

Meld dig til webinaret.

Læs mere om Kunstfondens invitation til partnerskab og ansøgningsvejledning på "Kunst på banen".

×

Log ind