09. november 2021

Nye medlemmer kan deltage gratis i KL’s Netværk for Kulturchefer d. 23. november

I slutningen af november afholdes årets sidste møde i kulturchefnetværket i Herning. Mødet er gratis for nye medlemmer, der kan få en smagsprøve på netværket og samtidig får mulighed for at præge indhold og formater i 2022.

Den 23. november 2021 byder KL og Herning Kommune velkommen til årets sidste møde i KL’s netværk for kulturchefer under overskriften ”Fyrtårnsprojekter, internationale projekter, fundraising og fondssamarbejder”. Netværksmødet er gratis for dig der ønsker at afprøve formatet, inden du tilmelder dig i 2022.

Mødet afholdes i Herning, hvor programmet blandt andet vil byde på kommunale cases, byvandring og oplæg fra Lokale- og Anlægsfonden. Se det fulde program for mødet her:

  • PDF

    Program for kulturchefnetværk d. 23. november.pdf

Hvis du er kulturchef eller ledende medarbejder på kulturområdet i en kommune og er nysgerrig på netværket, har du nu mulighed for at opleve værdien i netværket, der lige nu tæller 18 kommuner, ligesom du får mulighed for at sætte dit præg på temaer og formater for netværket i 2022. Tilmeld dig her:

Tilmeld dig netværksmødet

Her

Formålet med KL's Netværk for kulturchefer er at tilbyde en platform for videndeling, læring og inspiration på tværs af kommuner og ligeledes danne ramme for drøftelser om kulturens værdi og effekt.

Som kulturchef navigerer man i en arena, der er præget af kompleksitet på flere forskellige niveauer og KL ser det som en vigtig opgave, at skabe mulighed for videndeling, faglig diskussion og fælles problemløsning.

×

Log ind