19. marts 2021

Hvordan sikrer vi bæredygtige faciliteter?

Samtale mellem Lokale- og Anlægsfonden, Maltfabrikken og Aarhus Kommune på kultur- og fritidskonferencen.

Faciliteter spiller en stor rolle for borgerne og for kultur- og fritidslivets fællesskaber. Derfor er det også en prioritet for rigtig mange kommuner at have relevante og tidssvarende faciliteter, som kan dække en række behov.

På sessionen undersøger vi derfor bæredygtige faciliteter. For hvad enten vi står overfor nye anlægsprojekter eller udvikling af eksisterende faciliteter, er bæredygtighed et parameter, der er svært at komme uden om. Hvordan sikrer vi faciliteter, der både er økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtige til fremtidens brugere?

Du kan bl.a. møde:

  • Oliver Vanges og Anna Hassel, Lokale- og Anlægsfonden, som vil fortælle om fondens syn på bæredygtighed og hvordan ser fremtidens fritids- og kulturfaciliteter

  • Heidi Frostholm, forvaltningschef Sport og Fritid, Aarhus Kommune, som vil fortælle om kommunens arbejde med det kommende idræts- og kulturcampus i Gellerupparken, som skal være ”en smeltedigel mellem bevægelse, oplevelse og fordybelse”.

  • Kristian Krog, direktør for Maltfabrikken i Ebeltoft, som vil fortælle om tankerne bag Maltfabrikken, som er folkets fabrik – drevet af fællesskaber, ildsjæle og passion med ønsket om at være en spirekasse for kreativ udvikling af både mennesker og samfund.

Læs mere og tilmeld dig konferencen her.