12. januar 2023

Spændende program klar til årets første møde i Kommunernes netværk for samarbejde med fonde d. 1. februar

Kommunernes netværk for samarbejde med fonde afholder d. 1. februar årets første netværksmøde i KL-huset. Meld dig ind i netværket i dag og vær med fra starten, når vi sammen videreudvikler fondsarbejdet i kommunerne.

Dagens program

Når netværket mødes, er dagen tæt pakket med spændende oplæg og interessante diskussioner. Temaet for mødet d. 1. februar er, hvordan man bedst organiserer fundraising-indsatsen i kommunerne? På mødet får vi besøg af tre spændende oplægsholdere:

Vi starter dagen med et oplæg af Illa Westrup Hansen, Direktør i Ebbefos Fonden, der vil fortælle om Fondens indsatsområder, hvilke værdier og rammer Fonden lægger vægt på, samt hvilke muligheder de ser i samarbejdet med kommuner.

Dernæst får vi besøg af Markus Fritz Hansen, Engagement Director i STATION – Student Driven Innovation, der holder oplæg om, hvordan STATION som organisation har haft succes med fundraising, og hvad det stiller af krav til både fonde og ansøgere at skabe et godt samarbejde med unge og studerende.

Slutteligt kommer Hanne Elisabeth Rasmussen, Direktør for Fondenes Videnscenter, der vil lære os om nye tendenser i fondsverdenen.

I løbet af dagen afholdes også en workshop om succesfuld organisering af arbejdet med fundraising i kommuner, hvor vi blandt andet vil videreudvikle på netværkets ”gode råd til effektivt samarbejde med fonde”. Der vil således være rig mulighed for at komme hjem med brugbar viden og konkrete værktøjer til fondsarbejdet i jeres kommune.

Du kan downloade det fulde program for dagen nedenunder.

 

 Hvad giver netværket dig?

Kommunernes netværk for samarbejde med fonde giver nye input og redskaber til både at arbejde praktisk og strategisk med fonde og fondsmidler - så midlerne understøtter kommunens politiske og strategiske prioriteter – og gør en forskel for lokalsamfund, borgere og virksomheder. Der er rige muligheder for samarbejde med fonde inden for en lang række af de opgaver og områder som kommunerne beskæftiger sig med fx klima, grøn omstilling, velfærd, kultur, turisme og kompetenceudvikling.

Som medlem får I mulighed for at indgå i et ressourcestærkt netværk med dialog, vidensdeling og inspiration til det daglige arbejde med fonde. Netværksmøderne arrangeres ud fra medlemmers ønsker og består af faglige og inspirerende oplæg fra forskellige aktører i fondsverdenen, samt networking og gensidig inspiration blandt medlemmerne. Netværket henvender sig til kommunale chefer og medarbejdere, der arbejder med fonde og puljemidler via private fonde, nationale fonde eller EU-fonde.

 

Tilmeld dig her

Første netværksmøde i 2023 afholdes d. 1. februar i KL-huset, og du kan tilmelde dig netværket på nedenstående link.

Tilmeld dig Kommunernes netværk for samarbejde med fonde her

Netværket mødes fire gange årligt, og de resterende datoer for 2023 er:

  • Onsdag den 17. maj
  • Torsdag den 24. august
  • Mandag den 24. november

Din kommune skal være medlem af netværket, for at du kan deltage i møderne. Det koster 7000 kr. for et årligt medlemskab, og I kan deltage to personer fra kommunen på hvert møde.

Hvis du har spørgsmål til netværket, kan du kontakte specialkonsulent Pia Mulvad Reksten på mail pimr@kl.dk eller student Asta Frandsen på mail asfr@kl.dk.

×

Log ind