04. august 2022

Spændende program for møde i Kommunernes netværk for samarbejde med fonde d. 15. september

Den 15. september holder Kommunernes netværk for samarbejde med fonde nyt møde med et program fyldt op med interessante oplæg, faglig sparring og videndeling. Der er plads til flere i netværket.

Mange muligheder i Kommunernes netværk for samarbejde med fonde

Når netværket mødes, er dagen tæt pakket med oplæg, der bringer nye vinkler på kommunalt samarbejde med forskellige typer af fonde. Denne gang får netværket besøg af Kristian Weise fra Trygfonden og Jens Peter Vittrup fra Innovationsfonden om, hvordan samarbejdet med kommuner kan styrkes.

Markus Bjørn Kraft fra Kraft & Partners fortæller om deres nye analyse af fondslandskabet, aktuelle trends og hvordan fonde i stigende grad vender deres bevillinger mod klima, grøn omstilling og bæredygtighed.

Mødet afholdes i KL-huset i København fra 10-16.

 

Lokale cases og fælles udfordringer

Netværket består af medarbejdere i kommuner, som på forskellig vis arbejder med fonde og fundraising. Faglig sparring og gensidig inspiration om konkrete udfordringer og tilgange ift. fundrasing er en vigtig del af netværket.

Netværket for samarbejde med fonde giver medlemmerne nye input og redskaber til både at arbejde praktisk og strategisk med fonde og fondsmidler, så midlerne uderstøtter kommunes politiske prioriteter og gør en forskel for lokalsamfund, borgere og virksomheder.

Næste netværksmøde afholdes d. 15. september, og du kan tilmelde dig nedenfor. Man skal være medlem af netværket for at deltage til møderne, det kan man læse mere om her.

Tilmeld dig her

×

Log ind