29. juni 2021

Bjarne Corydon taler på KL’s Erhvervs- og Turismekonference 2021

Bjarne Corydon er første hovedtaler, der offentliggøres til KL’s Erhvervs- og Turismekonference 2021. Med sin baggrund som chefredaktør på Børsen – landets mest markante erhvervsavis – og finansminister fra 2011-2015 vil Corydon bidrage med sit blik på, hvilke vækst- og reformspor, som Danmark skal følge de kommende år.

KL's Erhvervs- og Turismekonference 2021: Krisestemning, omstilling eller business as usual? Finder sted den 13. oktober, hvor vi igen i år stiller skarpt på de lokale erhvervspolitiske dagsordener med en lang række gæster som vil bidrage med indsigt og spændende oplæg.

Bjarne Corydon er om nogen en mand, der har bidraget til at præge dansk politik fra magtens centrum i mere end 15 år. Bjarne Corydon er i dag administrerende direktør og chefredaktør for Dagbladet Børsen, en stilling som han efter mange år i politik indtog i 2017. Forinden var Bjarne Corydon som socialdemokratisk finansminister i Thorning-regeringen med til at reformere landet ud af finanskrisen.

Bjarne Corydon har skiftet rollen som politiker ud med rollen som magtens kritikker, hvor han i dag forener politik og erhvervsliv i sin ledelse af Dagbladet Børsen.

De mange og alsidige perspektiver kan du høre endnu mere om til hans oplæg på KL’s Erhvervs- og turismekonference, som i år finder sted fysisk i de smukke omgivelser på Langelinie Pavillonen, hvor der også vil være en lang række andre spændende oplæg og mulighed for at netværke med jeres kollegaer fra andre kommuner.

Du kan læse meget mere om konferencen og tilmelde dig her.