28. september 2020
Husk at tilmelde dig KL’s digitale temasessioner om den nye erhvervspolitiske virkelighed
Det er efterhånden sidste udkald, hvis du skal sikre dig en plads på den første af KL’s digitale temasessioner om erhvervspolitik. Tilmelding til sessionerne giver rabat til KL’s digitale Erhvervs- og Turismekonference, der afholdes den 17. november under overskriften ”En ny erhvervspolitisk virkelighed”.
Temaet for første temasession er ”Innovation og udvikling i hele Danmark”, hvor fokus er på kommunernes værktøjskasse til at understøtte innovation i virksomheder og skabe koblinger mellem landdistrikts- og erhvervsindsats. De efterfølgende temasessioner griber fat i henholdsvis FN’s Verdensmål og nye kompetencebehov i virksomheder.
Skynd dig at tilmelde dig en af følgende temasessioner:
- Innovation og udvikling i hele Danmark – 30. september 2020
- Grøn omstilling og verdensmål - 22. oktober 2020
- Nye kompetencebehov i virksomheder - 28. oktober 2020
Konferencer og messer KL's Erhvervs- og Turismekonference 2020
Konferencen og temasessionerne sætter spot på den nye erhvervspolitiske virkelighed kommunerne står over for i lyset af corona og mens vi er midt i den grønne omstilling.