19. oktober 2020

Verdensmålene som løftestang i erhvervspolitikken

I den nye rapport ”Erhvervslivet og verdensmålene” fra Danmarks Statistik beskrives danske virksomheders bidrag til verdensmålene med afsæt i eksisterende statistik. Rapporten viser udviklingen på brancheniveau og belyser hvor de enkelte brancher har behov for et stærkere fokus. Derfor er rapporten også et godt redskab til dialogen med virksomhederne i erhvervsfremmesystemet.

Lige før efterårsferien sendte Danmarks Statistik rapporten ”Erhvervslivet og verdensmålene” på gaden. I rapporten har Danmarks Statistik taget udgangspunkt i eksisterende statistik fordelt på økonomiske, miljømæssige og sociale indikatorer. Data beskriver udviklingen siden 2010 for 14 branchegrupper.

FN’s Verdensmål er formuleret på nationalt niveau og derfor er der for erhvervslivet, ligesom for kommunerne, en opgave i at få tilpasset målepunkterne til en meget mindre enhed – helt ned til den enkelte virksomhed.

Der er stor efterspørgsel på, at virksomhederne bliver bedre til at rapportere på ikke-finansielle områder som socialt ansvar, miljø og bæredygtighed – ikke mindst fra investorer og kunder. Den interesse forventes at være stigende og derfor vil der også i erhvervslivet være et behov for redskaber til bæredygtighedsrapportering.

FN’s organisation for Handel og Udvikling (UNCTAD) har sidste år udarbejdet en liste på 33 indikatorer for erhvervslivet, der kan relateres til FN’s Verdensmål. Tilsvarende har Finansforeningen, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen herhjemme også i 2019 foreslået 15 indikatorer, der kan udgøre en startpakke i virksomhedernes arbejde med at afrapportere på bæredygtighed. Danmarks Statistiks arbejde tager afsæt i UNCTADs arbejde og læner sig i øvrigt op ad ”Global Compact”, som er FN’s kodeks for ansvarlige virksomheder.

Mange af de store danske virksomheder kender til Global Compact og de største virksomheder vil også være pålagt at udarbejde årlige rapporter om deres samfundsansvar (såkaldte rapporter for Corporate Social Responsibility). Men også små og mellemstore virksomheder forventes fremad at få behov for at kunne beskrive, hvordan deres måde at drive virksomhed påvirker miljø, CO2-udledning og sociale forhold, som fx ligestilling og sygefravær.  

Den efterspørgsel fra virksomhedernes ses afspejlet i de produkter der kommer på hylderne i erhvervsfremmesystemet. I kommunerne er der flere og flere erhvervspolitikker og -planer, der forholder sig til virksomhedernes bidrag til lokalsamfundets bæredygtighed og flere bruger Verdensmålene direkte i arbejdet eller bruger en del af værktøjskassen herfra.

To konkrete eksempler er Sorø Kommune, hvor man gennem projektet ”Vækst via Viden” sammen med lokale virksomheder og ved brug af FN’s Verdensmål har lykkedes med at rekruttere højtuddannede arbejdskraft til virksomhederne. Et andet eksempel er Aarhus Kommune, der har vedtaget en erhvervsplan for perioden 2020-23, der tager afsæt i FN’s Verdensmål og har partnerskaber som en helt centralt greb i samarbejdet med det lokale erhvervsliv.

På KL’s digitale temasession om Grøn Omstilling og Bæredygtighed den 22. oktober dykker vi mere ned i de to konkrete cases fra Sorø og Aarhus. Vi hører også om erfaringer med virksomhedsprogrammet ”SDG Booster” fra Erhvervshus Hovedstaden og får i øvrigt et oplæg om FN’s Global Compact kodeks fra Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark og en sikker indføring til arbejdet med verdensmålene fra Steen Hildebrandt, prof. Emeritus ved Aarhus Universitet.

Link til rapporten ”Erhvervslivet og verdensmålene”: https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=41578

Tilmelding til sessionen kan nås endnu:

Arrangement

Konferencer og messer KL's Erhvervs- og Turismekonference 2020

Konferencen og temasessionerne sætter spot på den nye erhvervspolitiske virkelighed kommunerne står over for i lyset af corona og mens vi er midt i den grønne omstilling.