19. august 2020

Kommunernes landdistriktsindsats skal gå hånd i hånd med erhvervsudvikling

Ny undersøgelse sætter spot på den kommunale landdistriktsindsats og peger på, at kommunerne med fordel kan samtænke erhvervsfremme og landdistriktsudvikling for at understøtte gode levevilkår i landdistrikterne.

Center for Regional- og Turismeforskning har netop offentliggjort en omfattende undersøgelse af den kommunale landdistriktsindsats. En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at kommunernes indsats i landdistrikterne bør kobles tættere til erhvervsfremmesystemet, for bedre at kunne tilbyde rådgivning til ildsjæle og livstilsentreprenører i landdistrikterne. En højere prioritering af erhvervsvinklen kan bidrage til at skabe lokal aktivitet og lokale beskæftigelsesmuligheder, som styrker udviklingen i landdistrikterne.

Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune mener, at der er perspektiv i anbefalingen om i højere grad at sammentænke kommunernes indsatser for landdistrikts- og erhvervsudvikling:

”Der er et stort engagement og en virkelyst i landdistrikter og landsbyer landet over. Der opstår hele tiden gode idéer og løsninger, der udspringer af lokale fællesskaber eller det unikke sted folk bor. Derfor skal aktørerne i erhvervsfremmesystemet også kunne gribe de idéer, der ikke er født til et CVR-nummer. Populært sagt skal flere flyttes fra ildsjæl til iværksætter. Et oplagt sted at starte, er tættere parløb mellem det lokale erhvervskontor og kommunens landdistriktsansvarlige.”

Det fremhæves i undersøgelsen, at der blandt de landdistriktsansvarlige i kommunerne er både interesse og åbenhed overfor i højere grad at have erhvervsvinklen med i landdistriktsindsatsen. Og det anbefales, at kommunerne anlægger en mere strategisk tilgang til lokalområdeudvikling. Også for at blive mindre afhængig af, at private fonde sætter retning for udviklingen.

Men det stiller store krav til lokalområderne. Det kræver både organisering, viden og kompetencer i borgerforeninger og lokalråd, at spille med i en mere strategisk udviklingsindsats. I kommunernes landdistriktsindsatser forsøger man at imødekomme den barriere, ved at facilitere dialogen med lokalsamfundene på en mere systematisk måde.

”I rigtig mange kommuner benytter man lokale udviklingsplaner som greb for at inddrage lokalsamfundene i at sætte retning for udviklingen af deres område. Jeg oplever, at vi bliver bedre og bedre til det samspil i både kommunerne og borgerforeninger og lokalråd. De steder hvor det virker bedst, har de lokale udviklingsplaner også direkte ophæng i kommunens overordnede planlægning. På den måde sikrer vi nærdemokratiet og borgernes medbestemmelse for udviklingen af lokalsamfundene,” siger Leon Sebbelin.

Center for Regional og Turismeforskning konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at der er stor variation i kommunernes indsatser i landdistrikterne og at en løsning kan være en lovhjemmel på området. Her peger Leon Sebbelin tilbage på nærdemokratiet og kommunalbestyrelsens mulighed for at fokusere indsatsen i forhold til lokale rammer:

”At kommunernes indsatser varierer, er hverken en overraskende eller en kedelig nyhed. Faktisk kan det netop være udtryk for, at man tilrettelægger indsatserne så de matcher lokale forhold. I KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg mener vi ikke, at en lovhjemmel på området vil være det der sikrer vækst og udvikling i alle vores landsdele. I stedet handler det om, at vi sammen bliver klogere på, hvordan vi i kommuner og lokalsamfund i fællesskab lykkes med at skabe de rette rammer og indsatser. Det har undersøgelsen om den kommunale landdistriktsindsats givet gode perspektiver på, og det vil jeg gerne kvittere for på KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalgs vegne.”

---

KL og Landdistrikternes Fællesråd understøtter videndeling og sparring mellem kommunerne i ”Kommunernes netværk for landdistriktskoordinatorer”, som mødes til tre årlige heldagsmøder. Næste møde er torsdag den 27. august og det er stadig muligt at tilmelde sig via dette link.

Undersøgelsen baserer sig på interviews med landdistriktskoordinatorer i 41 ud af landets 45 land- og yderkommuner. KL og Landdistrikternes Fællesråd har formidlet kontakten til de fagansvarlige i kommunerne og bidraget med løbende dialog og sparring om analysens hovedpointer.

Den samlede undersøgelse findes på Center for Regional og Turismeforsknings hjemmeside.