22. marts 2019

Aula i Gladsaxe: En god ven uden dårlig samvittighed

Forældre, lærere og pædagoger på Gladsaxe Kommunes pilotskoler mærker allerede nu, at Aula bliver springbræt for bedre kommunikation.

Overskueligt og nemt

Overskuelighed, lettere kommunikation forældre imellem og hurtigere, mere intuitive arbejdsgange for lærerne - noget, forældre og lærere kan glæde sig til.

Sådan beskrev en lærer og forældrerådsformand Anna Valgreen forleden Aula over for DR. De kommer begge fra Mørkhøj Skole i Gladsaxe Kommune, der er Aula-pilotskole.

Læreren, Mikkel Buntzen, og skoleleder Timm Troest Hald fortalte også i samme åndedrag, at det er afgørende for Aulas succes, at man som skole tænker over, hvordan man vil kommunikere på den nye platform. Lærerne skal måske skrue lidt ned for mængden af information, tænker Mikkel Buntzen, og skolerne skal i det hele taget bruge tid på at tænke over, hvordan de bedst kommunikerer med forældrene, tilføjer Timm Troest Hald.

Børnechampagne og NemId

På den anden pilotskole i kommunen, Gladsaxe Skole, kan skoleleder Camilla Hoffmann efter en uge med Aula fortælle om samtaler med lettede forældre og om lærere og pædagoger, der nu forenkler, målretter og ensarter deres kommunikation til forældrene.

Og i de tre 2. klasser, hvor Aula lige nu er rullet ud, kan børnene guide deres forældre i at bruge Aula – det gjorde de, da skolen for nylig holdt Aula-fest med børnechampagne for årgangens børn og forældre, og familierne blev bedt om at tage device og NemId med, så de kunne komme på Aula. Målet er, som Camilla Hoffmann siger det, at alle forældre bliver ven med Aula.

Lettede forældre

- Vi valgte at slå Aula stort op, for for os er det et afsæt til et bedre samarbejde mellem familier og skole. Og forældrene siger, at det bliver nemmere med Aula. De har ikke længere dårlig samvittighed over ikke at have læst alle beskeder og kigget i diverse undermenuer. De føler, de får det at vide, de har brug for, fortæller skolelederen.

Bag den oplevelse ligger et arbejde hos lærere og pædagoger, der bl.a. har aftalt, at beskeder, hvor forældrene skal huske eller forberede noget, kun kommer ud om fredagen. Beskeder, der kommer i løbet af ugen, skal være af en karakter, hvor de kan tåle at blive gemt til om fredagen. Hvis der er sket noget alvorligt, bliver forældrene ringet op.

Ny faglighed

Skolen har bl.a. valgt at få hjælp af en journalist til at lære medarbejderne at kommunikere effektivt og målrettet på skrift.

- Det er en faglighed, vi ikke har med os, og som vi på vores skole ikke for alvor har dyrket – SkoleIntra kom også lidt snigende for os i sin tid, forklarer Camilla Hoffmann. Personalet har bl.a. arbejdet med at skelne mellem nice to know og need to know, og hvor hver type information skal stå.

Hvis en klasse fx skal på Nationalmuseet, skal det være muligt for de forældre, der vil, at fordybe sig i læringsmålene – den information bliver skrevet i ugeplanen i læringsplatformen. Men det vigtigste, der er brug for at vide, er "Vi skal på Nationalmuseet på onsdag" og "Husk en stor madpakke".

Klare forventninger

På samme måde er medarbejderne nu også meget opmærksomme på at gøre det tydeligt for forældrene, hvad skolen forventer af dem, hvis deres barn fx har været del af en konflikt i skolen – om forældrene forventes at foretage sig noget, eller om skolen betragter konflikten som håndteret og blot vil orientere forældrene.

- Forældrene skal ikke mødes af en forventning om, at de fordyber sig i alle aspekter af skolens arbejde, understreger Camilla Hoffmann.

- Skolen – og Aula – skal ikke være et sted, der giver forældrene dårlig samvittighed.

 

Læs mere om Gladsaxe Skoles og Mørkhøj Skoles udvikling af det digitale forældresamarbejde i Aula:
Danmarks første forældre er på Aula
Pilotskoler: Superbrugere skal være fanebærere, men lederne skal gå forrest