21. januar 2019

Elevplan bliver et dynamisk opslagsværk

I Frederikshavn Kommune vil man ændre underviseres og forældres måde at bruge elevplanen på. Den skal gå fra tilbageskuende pligtlæsning som forberedelse til skole-hjem-samtalen til at være et opslagsværk, der hjælper til at se fremad.

Miniguide for forældre

I juni 2018 udgav Frederikshavn Kommune en "Miniguide for forældre til elevplan og ugeplan i MinUddannelse". Under overskriften "Nye tider" fortæller guiden bl.a., at elevplanen skal betragtes som et opslagsværk, hvor man som forælder kan finde svar på spørgsmål som "Hvad arbejder mit barn med i dansk for tiden?", "Hvordan vurderes mit barns sociale kompetencer?" og "Har de virkelig aldrig lektier for i matematik?". Elevplanen egner sig ikke til at blive printet, står der også.

- Jeg forstår godt, at elevplanen er udskældt, hvis man bliver ved at tænke på den som ca. 30 sider, der skal printes ud og læses i deres helhed af forældrene op til en skole-hjem-samtale. Men hvis man betragter den som et dynamisk opslagsværk og udgangspunkt for en dialog med forældrene, fortjener den efter min mening ikke længere sit dårlige ry, fortæller Niels Jæger, den ene af to lærere og implementeringskoordinatorer, der står for implementering af læringsplatformen MinUddannelse i den nordjyske kommune.

Fra pligt til mulighed

I kommunen forventer man ikke længere af forældrene, at elevplanen gennemlæses før en skole-hjem-samtale. Underviserne bruger heller ikke samme mængde tid og energi på at udfærdige elevplanerne som før læringsplatformen blev taget i anvendelse.

Når underviserne bruger MinUddannelse, hvad enten det er til materialer, mål, eller opgaver, så afspejles arbejdet automatisk i elevplanen. Det betyder, at indholdet i elevplanen efterhånden bliver meget omfangsrigt, og derfor er elevplanen uegnet til udskrivning eller gennemlæsning, har man vurderet i Frederikshavn. Men det er også nødvendigt, at elevplanen bliver omfangsrig og indeholder mange informationer, hvis den skal kunne give svar på nogle af de mangeartede spørgsmål, som forældre typisk kan have til undervisningen, mener Niels Jæger.

- Ud fra mit synspunkt bør man ikke så meget ændre elevplanens format, som man bør ændre sit syn på, hvordan den skal bruges.

Forældre-forventninger

Med udmeldingen til forældrene er der taget et nyt skridt i forhold til forventninger til undervisernes arbejde. Hvis forældrene logger ind for at se i elevplanen, skal de kunne finde de relevante oplysninger, de søger, og det kan de kun, hvis MinUddannelse anvendes af underviserne.

- Vi har en forventning om, at underviserne bruger MinUddannelse i deres arbejde, så forældrene altid vil kunne se, hvad der aktuelt arbejdes med i et givet fag, sådan som miniguiden stiller forældrene det i udsigt, forklarer Niels Jæger.

For snart et år siden vurderede kommunens ca. 40 superbrugere, at halvdelen af underviserne på kommunens 15 skoleafdelinger har gjort MinUddannelse til en fast del af deres dagligdag – et tal, Niels Jæger forventer stiger, efterhånden som anvendelsen breder sig, og flere nyuddannede lærere får job på skolen og møder et "plejer", der indbefatter platformen.

Modstand fordrede tydelighed

Kommunens miniguiden til elevplanen forbereder også forældrene på, at "der er forskel på, hvad der fremgår af elevplanen fra klasse til klasse. F.eks. kan afleveringer ikke altid ses. Måske var afleveringen ikke digital, måske blev den ikke afleveret gennem MinUddannelse".

Dette er udtryk for, at kommunen med Niels Jægers ord understøtter undervisernes forskellige tilgange og forskellige måde at anvende platformen på, og at forældrene derfor heller ikke kan forvente samme detaljeringsgrad i elevplanerne. I nogle tilfælde vil undervisningen næsten kunne følges fra time til time. I andre tilfælde er der opstillet klart formulerede mål for en periode, men i øvrigt ingen detaljer. I begge tilfælde kan forældrene få et indtryk af, hvad der arbejdes med i et fag.

- I starten oplevede vi en del modstand, måske mere mod de nationale krav om udbredelse af læringsplatforme end mod det faktiske arbejde med platformen, fortæller Niels Jæger.

- I dag kan de fleste se, at læringsplatformene ikke er noget, der "går over", og at man som underviser lige så godt kan finde ud af, hvordan platformen bedst kan give mening. Men modstanden dengang tvang os til at blive tydeligere i forventningerne og illustrere forskellige tilgange til, hvordan platformen kan bruges, forklarer Niels Jæger.

Arketypiske undervisere

Med en grov generalisering kan undervisere opdeles i to typer, mener Niels Jæger: Den målorienterede underviser, som primært underviser på baggrund af mål og langsigtede planer og den indholdsorienterede underviser, der underviser ud fra indhold, der er skabt på baggrund af behovet her og nu.

 - Det er selvfølgelig stærkt karikeret, men vi mener, at det er vigtigt at give plads til begge yderligheder. Undervisernes metoder er forskellige, det afspejler sig i måden at anvende MinUddannelse på, og det gives der plads til, siger Niels Jæger.

- I den sammenhæng har vi en klar forventning om, at hver underviser sætter sig ind, hvad MinUddannelse faktisk kan, og på den baggrund træffer et kvalificeret valg om, hvordan hun eller han vil bruge den.

Spind peger fremad

Med et nyt syn på, hvad elevplanen kan bruges til, og med en stor bredde i medarbejdernes måde at bruge MinUddannelse på, har kommunen nu fokus på endnu et værktøj, der også er en del af elevplanen: De såkaldte EAU-spind, der bruges til vurdering af elevernes alsidige udvikling. Her vises både underviserens og elevens vurderinger af bl.a. elevens læringskompetencer, personlige og sociale kompetencer som udslag i et spindelvævsdiagram.

- Mange lærere lader nu skole-hjem-samtalerne tage sit udgangspunkt i spindene. Det har vist sig rigtig godt for både forældre, elever og lærere. Vi begynder at få tilbagemeldinger fra forældre om, at samtalerne nu opleves meget bedre og mere vedkommende end tidligere, fortæller Niels Jæger.

- En forælder udtrykte det således: ”Jeg vil da håbe, at spindene også i fremtiden bliver en del af forældresamtalerne. Så vil man måske kunne se en udvikling fra sidste gang”.