Plej de små, individuelle hvorfor'er

Fra visioner til hverdag

Læringsplatformene – og digitaliseringen af folkeskolen generelt – er bl.a. sat i verden for at bidrage til, at alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan, gennem fx at styrke lærernes muligheder for teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering.

Men hvordan omformes disse visioner helt konkret hos den enkelte i implementeringsprocessen og hverdagen på en skole?

Det kan man bl.a. se et eksempel på i en ny specialeafhandling fra kommunikationsstudiet ved Roskilde Universitet.

Forskning i endnu bedre implementering

Hvordan foregår implementeringen af læringsplatforme? Og på hvilke fronter kan skolerne udvikle deres implementeringsmetoder, så fx implementeringen af Aula kan få gavn af det? Disse spørgsmål er grundlaget for et kandidatspeciale, der i år gjorde Josefine Liv Rye Hovmand Mortensen og Nicoline Mygind til kandidater fra kommunikationsstudiet ved Roskilde Universitet.

De to nu nyslåede cand.comm.'ere udvalgte en skole, som oplevede en god implementering, for at kunne se nærmere på, hvordan kommunikationen fungerede i implementeringen.

Fem lærere (herunder en superbruger og en tillidsrepræsentant), deres skoleleder og en forvaltningskonsulent medvirker i specialet.

Linjer, tillid og dialog

Kommunikationen om læringsplatformen og implementeringen foregik primært ansigt til ansigt. Og lærerne havde – i skikkelse af to superbrugere – været repræsenteret i det udvalg, som valgte læringsplatform til skolen. Dette bidrog til at skabe tillid og dialog og til, at medarbejderne følte, de havde den viden, de havde brug for.

Eneste knast var, at lærerne savnede feedback på, hvad der skete med den information, de gav superbrugerne, og efterlyste mulighed for at give feedback på selve implementeringsprocessen.

Forskellige oversættelser af formål

Skolen og forvaltningen brugte linjekommunikation, hvor hvert niveau i organisationen oversatte og tilpassede budskabet for niveauet under, så budskabet blev relevant for det næste niveau. Derudover fungerede superbrugerne også som en form for mellemledere, der gjorde budskabet relevant for den enkelte kollega.

De to kommunikatører kortlagde bl.a., hvordan meningen med læringsplatforme helt konkret var blevet oversat på forskellige niveauer i organisationen:

• Forvaltningskonsulenten så læringsplatformen i lyset af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og lagde vægt på vidensdeling af undervisningsforløb i sin forklaring af formålet med platformen.
• Skolelederen betragtede læringsplatformen som en anledning til at arbejde med mål og synliggøre elevernes progression.
• Lærerne oplevede læringsplatformen som et værktøj til at skabe struktur og samling på materiale i undervisningsforløb, så det bliver nemmere ifm. udlevering og aflevering af opgaver.

Helt egne grunde

Efterhånden som de medvirkende lærere fortalte om deres erfaringer med læringsplatforme, kom der imidlertid også noget andet frem: De argumenter, der i højest grad motiverede lærerne til at bruge læringsplatforme, var nogle andre end dem, ledelse, superbrugere og forvaltning som udgangspunkt havde præsenteret lærerne for.

- I interviewene nåede de fleste medvirkende lærere på et tidspunkt frem til en konkret oplevelse, der havde fået dem til at se deres helt egen mening med at bruge læringsplatformen. Meningen kom så at sige retrospektivt for dem, da de fortalte os om deres daglige arbejde, forklarer Josefine Liv Rye Hovmand Mortensen.

Viktors kommaer

Et eksempel på en lærers unikke oplevelse af, hvorfor læringsplatformen giver mening for netop ham, kommer fra en lærer i udskolingen:

- Læreren havde oplevet, at en elev havde forbedret sin kommasætning fra en aflevering til den næste. Eleven fortalte, at han havde været inde at læse lærerens feedback på sin sidste aflevering på læringsplatformen og arbejdet ud fra det. "Det er altså noget nyt, så der er læringsplatformen fed", sagde læreren, fortæller Josefine Liv Rye Hovmand Mortensen.

Det uplanlæggelige kan bruges

Flere organisationsteoretikere har beskæftiget sig med forandringer som den, udskolingslæreren kunne fortælle om – forandringer i praksis, der ikke sker i kraft af en planlagt forandringsproces, men derimod i kraft af en erfaring, der opstår midt i en helt almindelig dag på jobbet.

- De fleste planlagte forandringsprocesser har et parallelt spor af disse såkaldte emergente forandringer – groft sagt sker en ikke undselig del af en forandringsproces ganske uplanlæggeligt, efterhånden som medarbejderne får erfaring med "det nye", fortæller Josefine Liv Rye Hovmand Mortensen.

- Der ligger meget potentiale i som organisation at få løftet disse meningsskabende erfaringer frem i lyset, fx på møder, i vejledninger eller i uformelle samtaler, forklarer hun.

Plads til hver lærers "hvorfor"

Undersøgelsen er specifik for den undersøgte skole, og man kan ikke sige noget generelt, som med sikkerhed vil virke i alle kommuner - dertil er deres organisationer for forskellige, understreger Josefine Liv Rye Hovmand Mortensen. Ikke desto mindre har de to kommunikatører et forslag til et perspektiv på forandring, som nogle skoler måske kan have lyst til at udforske.

- Vi foreslår, at man på skolerne forsøger at pleje de uplanlæggelige forandringer og støtte medarbejdernes små, individuelle "hvorfor'er". Som leder og superbruger kan fx man forsøge at spotte nye, gode arbejdsmønstre – som Viktors og hans lærers – og udbrede dem til resten af lærerne.