Gå til hovedindhold
Nyhed
Børn og unge
Dagtilbud

Du har nu mulighed for at tilmelde dig erfaringsnetværket for privatinstitutioner og private pasningsordninger i 2023

I KL’s erfaringsnetværk for privatinstitutioner og private pasningsordninger får du mulighed for at sparre og erfaringsudveksle med medarbejdere fra andre kommuner, som til daglig arbejder med privatinstitutioner og private pasningsordninger.

Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Erfaringsnetværket for privatinstitutioner og private pasningsordninger fortsætter i 2023. Til møderne stiller vi skarpt på aktuelle emner og problemstillinger, som berører privatinstitutioner og private pasningsordninger. Møderne består af oplæg fra forskere, kommuner og praktikere.

    Netværksmøderne har tidligere blandt andet haft fokus på forskellige lovgivninger og senest den, som stiller skærpede krav til den kommunale tilsynspraksis, hvilket også omfatter private pasningsordninger og privatinstitutioner. Erfaringsnetværket har haft besøg af både Børne- og Undervisningsministeriet og STUK. Derudover har der også været fagoplæg fra blandet andre cand.psych og Ph.d. Søren Smidt, som har fortalt om kendetegn ved mangelfuld kvalitet. Emnerne på netværksmøderne har, udover tilsyn, blandt andet været godkendelseskriterier, deltidspladser/fuldtidspladser, fysiske rammer samt juridiske principper og sagsbehandling.

    Om netværket

    Erfaringsnetværket er for alle, der til daglig arbejder med privatinstitutioner eller private pasningsordninger. Der er to netværksmøder i løbet af 2023 – ét virtuelt og ét fysisk. Det virtuelle netværksmøde finder sted fredag d. 17. marts, og det fysiske netværksmøde finder sted onsdag d. 22. november 2023. Netværksmøderne vil sætte fokus på de væsentligste temaer i det kommunale arbejde med privatinstitutioner og private pasningsordninger.

    Pris og tilmelding

    Ønsker I at deltage 1-2 personer fra samme kommune, er prisen 6500 kr. eksklusive moms.

    Ønsker I at deltage 3-5 personer fra samme kommune, er prisen 8500 kr. eksklusive moms.

    Vil I deltage i netværket eller har tilknyttende spørgsmål , så bedes I sende en mail os.