10. maj 2022

Webinar – Inspiration til den lokale dialog om skoleudvikling

KL, DLF, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) inviterer til webinar om lokal dialog om skoleudvikling den 13. juni kl. 15.30 - 17.00

KL, DLF, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) inviterer til webinar om lokal dialog om skoleudvikling den 13. juni kl. 15.30 - 17.00.

Webinaret er en del af et samarbejde mellem parterne, som skal inspirere lokale aktører til at styrke den lokale skoleudvikling gennem dialog og samarbejde. Webinaret er målrettet forvaltninger, medarbejdere, ledere, kredse og tillidsrepræsentanter.

Her kan I få inspiration til, hvordan I kan samarbejde om skoleudvikling i jeres kommune og på jeres skoler.

På webinaret vil Klaus Majgaard og Line Arnmark præsentere seks virksomme mekanismer, der bidrager til god lokal dialog om skoleudvikling. Efterfølgende vil der være en række praksiseksempler på arbejdet fra lokale parter.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Webinaret kan ses live på følgende link: Webinar - dialog om skoleudvikling

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding, så vi håber, at rigtig mange af jer vil se med.

Webinaret vil efterfølgende blive gjort tilgængeligt på parternes respektive hjemmesider.

Læs mere om projektet her.

Program for webinaret

  1. Velkomst ved DLF, Skolelederforeningen, BKF og KL
  2. Seks virksomme mekanismer til lokal dialog om skoleudvikling v/ Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring og Line Arnmark, selvstændig konsulent indenfor ledelse og organisationsudvikling.
  3. Oplæg om erfaringerne med dialog om skoleudvikling i Nyborg Kommune v/ Lars Kofoed, skole- og kulturchef, Nyborg Kommune og Peter Lund Andersen, formand, Nyborg Lærerkreds
  4. Oplæg om erfaringerne med dialog om skoleudvikling i Albertslund Kommune v/ Birgit Lise Andersen, skolechef, Albertslund Kommune og Søren Hald, skoleleder, Herstedlundskole, Albertslund Kommune

 

 

×

Log ind