24. oktober 2022

Tilmelding for KL’s Børn & Unge Topmøde åbner på torsdag

KL afholder Børn & Unge Topmøde den 26.-27. januar 2023 i Aalborg Kongres & Kultur Center under temaet ’Trivsel og stærke børnefællesskaber’.

På torsdag kl. 10:00 åbner tilmeldingen til KL’s Børn & Unge Topmøde 2023 og programmet offentliggørelse.

Flere og flere og børn og unge har det svært og trives hverken i børnehaven, skolen eller når de har fri. Det kalder på nysgerrighed over for, hvorfor så mange børn og unge har det dårligt. Og det kalder på løsninger, som både styrker de brede og rummelige fællesskaber og sikrer gode tilbud til de børn og unge, som har behov for andre rammer. Topmødet afholdes derfor med temaet ’Trivsel og stærke børnefællesskaber’.

Topmødet bliver afholdt den 26.-27. januar 2023 i Aalborg. Børn & Unge Topmødet samler kommunalpolitikere, direktører, ledere og andre interessenter inden for hele 0-18-årsområdet. Gennem politiske drøftelser, faglige oplæg og debatter ser vi nærmere på den politiske ledelsesopgave, samt muligheder og udfordringer i arbejdet med at sikre trivsel og stærke børnefællesskaber. Du kan læse mere om Topmødet her Børn & Unge Topmøde (kl.dk).

 

×

Log ind