05. september 2022

Ses vi til årets Folkeskolekonference?

Årets folkeskolekonference finder sted torsdag d. 22. september på Nyborg Strand. Folkeskoleskolekonferencen sætter fokus på det nye evaluerings- og bedømmelsessystem.

Den 22. september 2022 samler KL vigtige aktører på folkeskoleområdet til den årlige Folkeskolekonference. Konferencen afholdes igen i år på Nyborg Strand, og allerede nu har mere end 40 kommuner samt flere organisationer tilmeldt sig.

Folkeskoleskolekonferencen sætter fokus på det nye evaluerings- og bedømmelsessystem

Igen er der store ændringer i forhold til den måde, vi skal drive skole på. Frihedsdagsordenen fylder på alle niveauer, og medfører en række relevante spørgsmål til, hvordan kvaliteten sikres under frihed. Samtidig er der indgået en politiske aftale og vedtaget lovændringer på en lang række elementer i forhold til et kommende evaluerings- og bedømmelsessystem. Som der står i den politisk aftale tekst tilbage fra den 29. oktober 2021:

Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i folkeskolen. Ligesom der skal etableres en stærkere opfølgningskultur”.

Det forudsætter, at der på den enkelte skole tages stilling til, hvordan der arbejdes med evaluering, og hvordan evalueringen udformes.

Og hvordan understøtter forvaltning og skoleledelsen hinanden i skabelsen af en ny evalueringskultur?

KL’s årlige Folkeskolekonference tager fat på dette helt aktuelle og presserede emne, hvor forvaltning og skoleledelser i fællesskab får inspiration og mulighed for at drøfte skabelse af evalueringskultur.

Læs meget mere om konferencen, se programmet, årets standholdere og tilmeld dig herunder.

Tilmelding til årets Folkeskolekonference

Tilmeld dig som deltager ved at følge linket til vores tilmeldingsside. Her kan du også læse alt det praktiske om konferencens afvikling.

Tilmeldingen til Folkeskolekonferencen lukker tirsdag d. 13. september kl. 23:59

×

Log ind