03. marts 2022

Opdateret program til KL’s Børn & Unge Topmøde 2022

KL glæder sig til at byde velkommen til årets Børn & Unge Topmøde 2022 den 16.-17. maj i Aalborg Kongres og Kultur Center. Langt størstedelen af landets kommuner er allerede tilmeldt til topmødet, der sætter fokus på kvalitet og værdi for alle børn og unge. I kan stadig nå med!

Det er en kerneopgave for kommunerne at sikre kvalitet i de tilbud, som børn og unge møder hver dag. Hvis vi skal lykkes med opgaven, skal kvaliteten og indholdet løbende udvikles. Denne udvikling kræver et stærkt politisk fokus og lederskab.

KL’s Børn & Unge Topmøde 2022 sætter fokus på den politiske ledelsesrolle, som nye udvalg står overfor. Gennem faglige oplæg, politiske drøftelser og debatter, stiller vi i fællesskab skarpt på hvordan kommunerne kan udvikle hele børne- og ungeområdet.

Programmet på topmødet sætter bl.a. fokus på dagtilbuddets betydning, en stærk folkeskole, overgangen til ungdomslivet. I plenum kan man høre Rasmus Landersø, Sigge Winther Nielsen og Nina Schmidt, der med hver sit perspektiv giver indblik i de politiske opmærksomheder som området kalder på, samt den nye formand for KL’s Børne-og Undervisningsudvalg i samtale med børn-og undervisningsministeren om udvikling af børne- og ungeområdet.

På topmødet vil der være rig mulighed for vidensdeling, erfaringsudveksling samt sparring. Tilmelding til topmødet er mulig frem til den 1. maj 2022.

Læs mere om topmødet, se programmet og tilmeld jer her

×

Log ind