20. september 2022
Program klar til seminarer om Sammen om skolen lokalt – Stadig ledige pladser
Program klar til seminarer om Sammen om skolen lokalt – Stadig ledige pladser
KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen inviterer til halvdagsseminar om dialog om skoleudvikling. Her vil rådgiver i offentlig ledelse og styring, Klaus Majgaard og rådgiver og konsulent i strategisk og faglig ledelse Line Arnmark føre jer igennem en eftermiddag med fokus på, hvordan I kan lykkes med jeres lokale Sammen om skolen.
Der vil være oplæg om virksomme mekanismer til den gode dialog om skoleudvikling. Og der vil være god tid til, at I som lokale parter kan drøfte, hvordan I kan styrke jeres samarbejde om folkeskolen, og hvad I konkret kan gøre, når I kommer hjem. Der vil også være mulighed for at spare med hinanden på tværs af kommuner.
Se programmet her og tilmeld jer længere nede
Målgruppen er de lokale aktører på skoleområdet. Det kan være politikere, forvaltninger, skoleledere, medarbejdere samt lærerkredse og tillidsrepræsentanter. Det er ikke et krav, at alle nævnte aktører deltager, ligesom man kan vælge at tage andre lokale aktører med – fx skolebestyrelsesformænd. Det er vigtigt, at man deltager med repræsentanter for flere lokale aktører på skoleområdet, og at man i den enkelte kommune koordinerer tilmeldingen.
Tilmelding
Der bliver holdt to seminarer - et i Aarhus og et i København. Prisen for at deltage i ét seminar er 300 kr. pr. person eksklusiv moms.
Seminar - Aarhus
Tid: Den 10. november 2022 kl. 12:00 - 16:00
Sted: DGI-Huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus
Seminar - København
Tid: Den 23. november 2022 kl. 12:00 - 16:00
Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel København, Amager Boulevard 70, 2300 København
Du kan tilmelde dig seminaret ved at klikke på et af de nedenstående links til tilmelding. Vær opmærksom på, hvilket seminar du tilmelder dig.
Tilmelding - Aarhus
Tilmeld dig som deltager ved at følge linket til vores tilmeldingsside. Her kan du også læse alt det praktiske om seminarets afvikling.
Tilmelding - København
Tilmeld dig som deltager ved at følge linket til vores tilmeldingsside. Her kan du også læse alt det praktiske om seminarets afvikling.