03. maj 2022
Nu har du mulighed for at tilmelde dig KL’s netværk for kommunale konsulenter på børne – og ungeområdet
Næste møde i KL's netværk for kommunale konsulenter på børne- og ungeområdet finder sted torsdag d. 9. juni 2022 i Odense Congress Center.
Konsulentnetværksmødet har denne gang fokus på den lokale dialog om kvalitetsudvikling i spændet mellem kommunal og decentral styring. Der bliver sat fokus på, hvad det politiske fokus på frisættelse og lokal dialog om kvalitetsudvikling betyder for konsulentens rolle.
Programmet rummer spændende oplæg fra Justine Pors, associate professor CBS og Maria Steno, politisk rådgiver, bestyrelsesmedlem i Komponent og tidligere lokalpolitiker. Herudover får vi også oplæg fra to kommuner, der har sat gang i arbejdet med frisættelse. Rikke Lise Fromberg Beha, leder af Fagcenter Børn & Unge – Dagtilbud, Aalborg Kommune og Christina Aalling Wolff, programleder, Holbæk Kommune vil dele deres erfaringer og perspektiver.
Læs programmet for mødet her:
-
PDF
Program - konsulentnetværksmøde den 9. juni 2022.pdf
Om netværket og kommende møder
KL’s netværk henvender sig til kommunale konsulenter, teamledere mv., der arbejder med konsulentopgaver på dagtilbud- og skoleområdet. Aktuelt deltager ca. 90 konsulenter fra 38 kommuner i netværket.
De kommende netværksmøder afvikles d. 9. juni 2022 og d. 5. oktober 2022. Netværksmøderne bliver afholdt i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense.
Konsulentnetværket er bygget op med en vekselvirkning mellem vidensoplæg, idéudveksling, kommunal inspiration og mulighed for sparring. Netværket har fx beskæftiget sig med:
- Økonomiaftaler, politiske udspil mv.
- Ny viden fra forskning og undersøgelser.
- Konsulentens rolle og kommunale opgaver og udfordringer.
Tilmelding
Det er muligt for kommuner der ikke allerede er tilmeldt netværket at tilmelde sig de to resterende netværksmøder i 2022.
Prisen for 1-2 deltagere til de næste to møder er 6000 kr. eksklusive moms.
Prisen for 3-5 deltagere til de næste to møder er 9000 kr. eksklusive moms.
Ønsker du at tilmelde dig konsulentnetværksmødet eller har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til Laura Kamille Køhler-Johansen på LAKJ@KL.dk