17. marts 2022

Hvordan kan kommunal tilsynspraksis se ud?

På det virtuelle temamøde om kommunal tilsynspraksis giver Rudersdal Kommune et indblik i, hvordan de har tilpasset kommunens tilsynspraksis i dagtilbud.

Alle kommuner er i fuld gang med at revidere deres tilsynspraksis op mod nye lovkrav til tilsynet i dagtilbud. Den kommunale kontekst og organisering af dagtilbudsvæsenet varierer fra kommune til kommune, og det vil derfor også være forskelligt, hvordan man konkret tager de nye lovkrav ned og tilpasser egen tilsynspraksis hertil. På KL’s virtuelle temadag vil Rudersdal Kommune give et indblik i, hvordan man har taget konkrete elementer fra tilsynslovgivningen ned i praksis. Det handler bl.a. om, hvordan det skærpede tilsyn kan se ud, og ikke mindst, hvordan man konkret arbejder med handleplaner og opfølgning på tilsynet på en måde, der understøtter kvalitetsudviklingen i det enkelte dagtilbud og føder ind til den bredere kvalitetsudvikling i kommune. Kirsti Schou Tornøe, dagtilbudschef i Rudersdal Kommune deler også refleksioner over, hvordan man sikrer uvildigheden i det kommunale tilsyn, når ansvaret for både udvikling og kontrol ligger hos kommunalbestyrelsen.

KL’s virtuelle temadag d. 31. marts 2022 sætter fokus på kommunal tilsynspraksis i dagtilbud, og dagen vil byde på en række faglige oplæg, som sætter fokus på forskellige elementer i tilsynet. Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig til dagen her.

×

Log ind