22. september 2022
Stande på Børn & Unge Topmøde 2023
Bookning af stande til KL's Børn & Unge Topmøde 2023
KL’s Børn & Unge Topmøde er landets største kommunalpolitiske forum på børne- og ungeområdet, og samler kommunalpolitikere, direktører, chefer og interessenter fra hele landet. Børn & Unge Topmødet samler typisk omkring 1.500 deltagere fra kommuner, stat samt interesse-, videns- og uddannelsesorganisationer til oplæg og netværk på børne- og ungeområdet. Den 27. september 2022 åbner tilmeldingen for booking af stande til årets topmøde, og KL inviterer alle organisationer og interessenter på området til at booke en stand.
Børn & Unge Topmødet er et oplagt forum som interessent eller organisation med virke indenfor området til at møde kommunalpolitikere, direktører og chefer med ansvar for børne- og ungeområdet.
Tilmeldingen for at booke stande åbner tirsdag d. 27. september 2022 kl. 10:00. Læs meget mere om standene, tilmelding og praktiske informationer her:
Booking af stande
Vi åbner for bookingen af stande den 27. september kl. 10.