16. april 2021

Webinar om bevægelse i skolen den 19. maj 2021

Corona og fjernundervisning har mange steder betydet mere stillesiddende undervisning. Webinaret stiller skarpt på, hvordan skoler og kommuner kan arbejde systematisk med at indarbejde bevægelse i undervisningen og under-støtte trivsel og fællesskab i skolen. Webinaret er gratis og henvender sig til forvaltninger, skoleledere og ressourcepersoner og andre med interesse for området.

Bevægelse bidrager til læring, trivsel og sundhed

Flere og flere børn og unge er fysisk tilbage i skole, og der venter skolerne et stort arbejde med at skabe trivsel, fællesskaber og motivation efter lang tid hjemme.

Derfor holder KL i samarbejde med en række organisationer webinar om, hvordan kommuner og skoler kan arbejde systematisk med at indtænke bevægelse i skoledagen.

På webinaret vil Søren Smedegaard, uddannelses- og forskningsleder på læreruddannelsen UCL & koordinator i FIIBL, tage temperaturen på, hvordan det står til med motion og bevægelse blandt børn og unge efter mere end et år med corona. Han vil give bud på, hvorfor bevægelse er vigtigt i skolen, og dens betydning for børn og unges læring, trivsel og sundhed.

Inspiration til hvordan arbejdet med bevægelse forankres lokalt

På webinaret vil flere kommuner og organisationer desuden give deres perspektiver på, hvordan lokal forankring af arbejdet med bevægelse i skolen kan finde sted.

Du kan bl.a. opleve Vesthimmerlands Kommune, som vil fortælle om deres arbejde med at sikre bevægelsesstrategier på alle skoler. Desuden vil Slagelse Kommune fortælle om, hvordan kommunen arbejder for at skabe gode rammer for, at skoler og foreninger kan indgå i åben skole-samarbejder. 

På webinaret vil der også være oplæg fra Danske Skoleelever, Dansk Skoleidræt og Skole & Forældre. Se hele programmet og tilmeld dig her.

Webinaret er arrangeret af KL, Børne- og Undervisningsministeriet, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever, Dansk Skoleidræt, DGI og Danmarks Idrætsforening.

Praktisk information og tilmelding

Webinaret afvikles den. 19. maj 14.00 – 16.30
Afholdes virtuelt via Microsoft Teams.
Tilmeld dig webinaret her.

Du kan læse programmet her:

  • PDF

    Bevægelse i Skolen Webinar Program