28. oktober 2021

Erfaringsnetværk om private pasningsordninger og privatinstitutioner 2022

KL inviterer til en ny runde med Erfaringsnetværket om private pasningsordninger og privatinstitutioner for 2022 i et nyt format

Efter positive tilbagemeldinger fra Erfaringsnetværket om private pasningsordninger og privatinstitutioner 2021, åbner KL nu op for tilmelding til en ny runde, som afholdes over tre gange i 2022. Erfaringsnetværket er relevant for alle, der til daglig arbejder med private pasningsordninger og/eller privatinstitutioner. 

I netværket vil det være muligt at dele mange af de tvivlsspørgsmål og dilemmaer, man som medarbejder kan støde på i arbejdet med private pasningsordninger og privatinstitutioner. Netværket ligger op til sparring og vidensdeling mellem deltagerne, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan man kan løse denne komplekse opgave. I netværket vil der også indgå oplæg, som kan inspirere og kvalificere drøftelser.

Over tre møder vil netværket bl.a. sætte fokus på emner som tilsyn, godkendelseskriterier, fysiske rammer, juridiske principper og sagsbehandling samt andre relevante emner. Derudover har man som deltager selv mulighed for at præge dagsordenen.

Netværkets format

I år er netværket delt op i to spor for hhv. private pasningsordninger og privatinstitutioner. Begge spor mødes to gange virtuelt og afsluttes med et fysisk møde i KL-huset. Det er muligt at tilmelde sig begge spor.

De virtuelle møder for netværket for private pasningsordninger afholdes den 1. marts og 21. juni 2022, mens de for netværket for privatinstitutioner afholdes den 3. marts og 23. juni 2022. Netværket afsluttes med en fælles dag, hvor vi mødes fysisk d. 9. november 2022 i KL-huset, København.

Fristen for tilmelding er 1. februar 2022

Deltagelse i netværket koster 4000,-kr. for en enkelt deltager og 5500,-kr. for to deltagere fra samme kommune. Begge spor kan købes for 10.000,- kr. for 2 deltagere. Tilmelding til netværket findes her

Har I spørgsmål eller kommentarer til netværket, kan de stilles til specialkonsulent Jette Kyhl på JEKY@kl.dk eller specialkonsulent Aleksandra Raaschou Beck på ARBE@kl.dk

×

Log ind