22. september 2020

Tilmeld dig KL’s virtuelle fritidstræf 2020

KL’s fritidstræf bliver afholdt som virtuel konference den 8. oktober 2020. Tilmeldingen er åben.

KL’s fritidstræf, der skulle være blevet afholdt den 8. oktober i Nyborg, bliver holdt som virtuel konference samme dag.

Ved det virtuelle træf, skal vi blive klogere på kvalitet i fritids- og klubtilbud og mødes på tværs i virtuelle grupperum for at dele viden og erfaringer.

Du vil blandt kunne opleve Maria Bruselius-Jensen, som er lektor ved Center for Ungdomsforskning. Hun giver et indblik i, hvordan det står til med unges fællesskaber, og hvad der har betydning for, hvilke fællesskaber unge orienterer sig imod.

Du vil også møde Søren Østergaard, som er leder af Center for Ungdomsstudier. Han vil bl.a. fortælle om, hvordan intentionelle vidensbaserede medarbejdere, en organisering der understøtter intentionerne og masser af nysgerrighed er byggesten til at udvikle fritidstilbud, der afspejler, hvad der er på spil i børn og unges liv.

Du kan læse meget mere om dagens indhold i programmet her.

Praktisk information og tilmelding

Den virtuelle konference finder sted den 8. oktober i tidsrummet 10.00-14.00.

Prisen for deltagelse er 895 kr. pr. person, eks. moms.

Fritidstræffet afholdes via Microsoft Teams. Når du har tilmeldt dig, modtager du en invitation med link til træffet. Det kræver ikke, at du har installeret Microsoft Teams på din computer.

Tilmeld dig her:

Arrangement

Konferencer og messer Virtuelt Fritidstræf 2020