19. juni 2020

KL afholder webinarer om private pasningsordninger og privatinstitutioner

KL har for nyligt udgivet to vejledninger om henholdsvis private pasningsordninger og privatinstitutioner. På baggrund af dette arbejde afholdes nu to webinarer til september.

På webinarerne vil vi gå mere i dybden med udvalgte områder fra KL´s nye vejledninger om private pasningsordninger og privatinstitutioner. Der vil især være fokus på de områder, som kommunerne har efterspurgt løbende. Der vil derudover være et oplæg fra en kommune samt mulighed for at få juridisk svar på spørgsmål, der relaterer sig til private pasningsordninger eller privatinstitutioner.

Begge webinarer er målrettet kommuner og bliver afholdt tirsdag den 29. september. Webinaret om private pasningsordninger bliver afholdt fra klokken 09.30 til 11.00 og webinaret om privatinstitutioner bliver afholdt fra klokken 12.30 til 14.00. Deltagelse koster 495 kroner, og du kan tilmelde dig webinaret om private pasningsordninger her og webinaret om privatinstitutioner her.

De to vejledninger kan findes her.