06. maj 2020

Deltag i virtuelt temamøde om Aula på dagtilbudsområdet

Bliv klogere på implementeringsstrategi og digital kommunikation mellem forældre og dagtilbud, når KL afholder virtuelle temamøder om Aula på dagtilbudsområdet.

Implementering og digital kommunikation i fokus

På den anden side af sommerferien skal kommuner og dagtilbud være klar til implementeringen af Aula på dagtilbudsområdet. Det vil betyde ændringer i kommunikationen mellem forældre og dagtilbud. Det vil også betyde ændringer for ledere og det pædagogiske personale. Derfor er det afgørende at forberede sig godt på implementeringen og træffe rettidige strategiske beslutninger.

På temamødet vil der være oplæg med blandt andet Maria Ørskov Akselvoll, som er familiesociolog og ph.d. Hun sætter fokus på forældreperspektivet i digital kommunikation og fortæller, hvad man skal være opmærksom på i anvendelsen af Aula på dagtilbudsområdet.

Vær også med, når Jane Søgård Hansen og Torsten Conrad fra LEAD giver inspiration til konkrete greb, som forvaltning og dagtilbud kan bruge, for at dagtilbuddene kommer godt i gang med implementeringen af Aula.

Virtuelle møder med nedsat deltagergebyr

Temamøderne afholdes virtuelt, og for at sikre god mulighed for dialog og spørgsmål er temamøderne lavet om til halvdagsarrangementer. Man kan deltage om formiddagen enten den 29. maj eller den 2. juni 2020. Deltagergebyret er blevet reduceret til 795 kr.

Tilmeld dig temamødet den 29. maj 2020 og se det reviderede program her.

Tilmeld dig temamødet den 2. juni 2020 og se det reviderede program her.