24. oktober 2019

KL’s Børn & Unge Topmøde 2020 er nu åbent for tilmeldinger

Det er nu muligt at tilmelde sig KL’s Børn & Unge Topmøde, der finder sted den 30. og 31. januar 2020 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

KL's Børn & Unge Topmøde 2020

Det er nu muligt at tilmelde sig KL’s Børn & Unge Topmøde, der finder sted den 30. og 31. januar 2020 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Børn & Unge Topmødet samler kommunalpolitikere, direktører, ledere og andre interessenter inden for hele 0-25-årsområdet, og i år afholdes topmødet med temaet ”Stærkere fællesskaber – bedre trivsel.”

Gennem politiske drøftelser, faglige oplæg og debatter sættes der fokus på, at ingen børn og unge skal mistrives eller gå gennem livet uden tilhør i et fællesskab.

Fællesskaber i fokus på temamøder og i plenum

Med oplæg i plenum stiller topmødet blandt andet skarpt på fællesskaber og trivsel i de tidlige år samt det kommunale ansvar med ledelse og styring af børne- og ungeområdet.

Topmødet byder også på en række temamøder, som sætter fokus på alt fra diagnosers betydning for fællesskabet til digitalisering og data på børne- og ungeområdet. Der vil også være temamøder om blandt andet politisk ledelse og overgangen til fritidsliv og ungdomsuddannelse.

Du kan se hele programmet og tilmelde dig årets topmøde her.