07. maj 2019

Sidste chance for at tilmelde sig KL’s Dagtilbudskonference 2019

KL’s Dagtilbudskonference finder sted den 29. maj. Du kan nå at tilmelde dig frem til den 22. maj.

Fokus på evalueringskultur og faglig ledelse

Dagtilbudskonferencen tager i år afsæt i kommunernes igangværende arbejde med at implementere dagtilbudsloven samt den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018. På konferencen sættes der bl.a. fokus på, hvordan man kan arbejde med at udvikle evalueringskultur og faglig ledelse.

I plenum vil der blandt andet være oplæg af Caroline Howard Grøn, Lektor ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, som vil give sit perspektiv på den faglige ledelsesopgave.

Få inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan

På temamøderne får du mulighed for at dykke ned i nøglebegreberne i den pædagogiske læreplan for at komme tættere på, hvordan man kan arbejde med indholdet i praksis. Herunder sættes der blandt andet fokus på forvaltningsledelse samt kommunale arbejdsgiverpraksis på dagtilbudsområdet.

Desuden kan du i pauserne gå på opdagelse på en markedsplads med inspirerende stande.

Sidste frist for tilmelding

Sidste frist for tilmelding er den 22. maj. Nogle af temamøderne er dog snart fyldt, så tilmeld dig gerne allerede nu.

Du kan læse mere om konferencen, se hele programmet og tilmelde dig her.