09. december 2019
KL's Børn & Unge Topmøde byder på kommunal vidensdeling med børnefællesskaber i fokus
Topmødet er børne- og ungeområdets største kommunalpolitiske forum
KL’s Børn & Unge Topmøde er Danmarks største kommunalpolitiske forum på børne- og ungeområdet. Topmødet giver kommunalpolitikere og andre centrale parter på området mulighed for at drøfte udviklingen, muligheder og udfordringer i arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer for, at alle børn og unge trives og indgår i et fællesskab.
Men kommunerne kan ikke løfte den opgave alene. Derfor har KL blandt andre inviteret børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til en samtale om, hvordan kommunerne i samarbejde med blandt andet regeringen sikrer, at Danmark bliver verdens bedste land at være barn i.
Stande giver inspiration og vidensdeling
På topmødet er der også mulighed for at besøge mere end 50 stande. Standene giver mulighed for drøftelser, input og vidensdeling inden for flere centrale områder.
Læs mere om KL's Børn & Unge Topmøde 2020, se oversigten over alle standene og tilmeld dig her.