29. januar 2019

KL afholder temamøder om kvalitet i SFO, fritids- og klubtilbud

Vær med, når KL i samarbejde med COK, BUPL og Ungdomsringen afholder temamøder om kvalitet i SFO, fritids- og klubtilbud.

Oplev de mange faglige workshops

Temamøderne er delt op i plenumoplæg og mindre, inddragende Workshops. Her kan du blandt andet opleve Sussi Bonde, lektor ved Københavns Professionshøjskole, tale om kompetenceudvikling, og deltagerne får mulighed for at undersøge og reflektere over de problemstillinger, de oplever på fritids- og klubområdet i egen kommune.

Du kan også opleve Justine Grønbæk Pors, ph.d. ved Copenhagen Business School, tale ind i, hvordan vi kan bruge data til at fremme den pædagogiske praksis, og hvornår brug af data kan virke hæmmende på udviklingen af området.

To temamøder, to steder i landet

Der afholdes to temamøder, som kommer til at løbe af stablen i Aarhus d. 26. marts og i Roskilde d. 28. marts. Temamøderne henvender sig til chefer, ledere, konsulenter og medarbejdere, og KL opfordrer til, at kommuner og institutioner tager afsted sammen.

Se programmet og tilmeld dig her for Aarhus og her for Roskilde.