02. oktober 2019

Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud: Du kan stadig nå at tilmelde dig

KL afholder endnu en gang fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud. Årets temamøde afholdes den 31. oktober 2019 i Billund.

Den gode overgang

Knap 9 ud af 10 børn fortæller, at de er glade eller meget glade i skolen, når sundhedsplejersken spørger dem i børnehaveklassen eller 1. klasse. Men ca. 1 ud af 10 børn trives ikke. Det er afgørende at sætte fokus på dette, hvis børnene skal have lige muligheder og en god start på skolelivet. Det og meget mere belyser Mads Espersen Lyager, programchef hos Egmont Fonden, når han kommer og præsentere hovedpointerne fra undersøgelserne i Egmont rapporten ”Når store bliver små – giv alle børn en god skolestart”.

Faglig ledelse og styring

Et andet omdrejningspunkt på årets temamøde bliver faglig ledelse og styring. Margrethe Andersen, lektor ved Københavns Professionshøjskole, kommer forbi og gør os klogere på, hvordan arbejdet med faglig ledelse målrettes løsningen af kerneopgaven gennem alle led fra forvaltning til praksis.

Læs mere og tilmeld dig

Du kan se programmet for det faglige temamøde og tilmelde dig her.