19. september 2019

Få stande tilbage til Børn & Unge Topmødet 2020

Du kan stadig nå at booke stand til Børn & Unge Topmødet, der løber af stablen den 30-31. januar 2020 i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Stærkere fællesskaber - bedre trivsel

Topmødet henvender sig til alle med ansvar for og interesse i 0-18-årsområdet med oplæg, der retter sig til både dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Temaet for Børn & Unge Topmøde 2020 er ”Stærkere fællesskaber - bedre trivsel”.

Den 28. august blev der åbnet for booking af stande, og igen i år var det rift om standende. Der er dog stadig få stande tilbage, så skynd dig at sikre din virksomhed eller organisation en mulighed for at komme i dialog med de centrale aktører på børne- og ungeområdet: Kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører og -chefer, skole- og dagtilbudsledere samt konsulenter.

Stand på topmødet

Som udstiller bliver du synliggjort med præsentation på tilmeldingssiden, i konferencens app og med logo på fjernsynsskærme i forhallen, så det er let for deltagerne at få overblik over udstillerområder, og hvem der deltager. Du kan ligeledes annoncere i vores program, som er tilgængeligt online. Dette kan tilvælges ifm. bestilling af stand.

Vi åbner dørene torsdag den 30. januar kl. 8:00 med en let morgenanretning. Selve topmødet starter kl. 10:00 og slutter fredag den 31. januar kl. 12:00 med efterfølgende frokost.

Bestilling af stand foregår her.

Den 24. oktober åbner vi for tilmelding af deltagere.