24. juni 2019

Få inspiration til udviklingen af det pædagogiske tilsyn i dagtilbud

KL sætter fokus på det pædagogiske tilsyn gennem to temadage henholdsvis i Kolding og København i august 2019.

Den nye dagtilbudslov har præsenteret nye former for tilbud til børn. Det betyder også nye former for tilsyn. KL sætter med to temadage blandt andet fokus på de lovmæssige rammer for det pædagogiske tilsyn i forskellige tilbud. Kom blandt andet og hør Børne- og Socialministeriet fortælle om tilsynspligten for de obligatoriske læringstilbud for 1-årige børn, hvilke lovmæssige forhold der gælder i forskellige former for dagtilbud og private pasningsordninger, samt hvad loven siger om tilsynet i kombinationstilbuddene.

Temadagene byder også på kommunale eksempler med udviklingen af tilsynet, oplæg med fokus på hvordan brugen af tilsynet bedst muligt kan bidrage til en stærk og udviklende evalueringskultur samt brugen af data og systematik.

Læs mere om temadagene, se programmet og tilmeldt her:

Temadagen i København her og temadagen i Kolding her.