28. august 2019

Det er nu muligt at booke stand til KL’s Børn & Unge Topmøde 2020

Fra den 28. august kl. 10 har det været muligt at booke stand til KL’s Børn & Unge Topmøde 2020. På topmødet vil der være fokus på bedre trivsel blandt børn og unge og stærke fællesskaber.

Topmødet henvender sig til alle med ansvar for og interesse i 0-18-årsområdet med oplæg, der retter sig til både dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Temaet for Børn & Unge Topmøde 2020 er ”Stærkere fællesskaber - bedre trivsel”.

Den 28. august kl. 10 blev der åbnet for booking af stande, og vi har ligesom de tidligere år oplevet stor interesse fra virksomheder og organisationer i at have en stand på topmødet. Derfor opfordrer vi til, at man booker sin stand i god tid.

Stand på topmødet

En stand på Børn & Unge Topmøde 2020 giver din virksomhed eller organisation en unik mulighed for at komme i dialog med de centrale aktører på børne- og ungeområdet: Kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører og -chefer, skole- og dagtilbudsledere samt konsulenter.

Alle udstillere bliver synliggjort med præsentation på tilmeldingssiden, i konferencens app og med logo på fjernsynsskærme i forhallen, så det er let for deltagerne at få overblik over udstillerområder, og hvem der deltager. Du kan ligeledes annoncere i vores program, som er tilgængeligt online. Dette kan tilvælges ifm. bestilling af stand.

Vi åbner dørene torsdag den 30. januar kl. 8:00 med en let morgenanretning. Selve topmødet starter kl. 10:00 og slutter fredag den 31. januar kl. 12:00 med efterfølgende frokost.

Bestilling af stand foregår her.

Det er også på dette link, at man fra den 24. oktober kan tilmelde sig som deltager. På siden vil der også løbende blive lagt informationer op om topmødet.