06. august 2019

Bliv udstiller på KL's Børn & Unge Topmøde 2020

KL inviterer til Børn & Unge Topmøde den 30. januar- 31. januar 2020 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Topmødet henvender sig til alle med ansvar for og interesse i 0-18-årsområdet, med oplæg der retter sig til både dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Temaet for Børn & Unge Topmøde 2020 er ”bedre trivsel og stærkere fællesskaber”.
tilmeld.kl.dk/BUTM2020 opdaterer vi løbende med nyheder og program efterhånden, som det falder på plads.

I 2019 havde topmødet stor tilslutning med over 1.600 deltagere, og vi forventer også stor tilslutning denne gang.

Udstiller på Børn & Unge Topmøde 2020

En stand på Børn & Unge Topmøde 2020 giver din virksomhed eller organisation en unik mulighed for at komme i dialog med de centrale aktører på børne- og ungeområdet: Kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører og -chefer, skole- og dagtilbudsledere samt konsulenter.

Alle udstillere bliver synliggjort med præsentation på tilmeldingssiden, i konferencens app og med logo på fjernsynsskærme i forhallen, så det er let for deltagerne at få overblik over udstillerområder, og hvem der deltager. Du kan ligeledes annoncere i vores program, som er tilgængeligt online. Dette kan tilvælges ifm. bestilling af stand.

Vi åbner dørene torsdag den 30. januar kl. 8:00 med en let morgenanretning. Selve topmødet starter kl. 10:00 og slutter fredag den 31. januar kl. 12:00 med efterfølgende frokost.

Bestilling og praktisk info

Bestilling, tilmelding og information sker alt sammen via tilmeld.kl.dk/BUTM2020. Under punktet 'Materialer' findes en detaljeret oversigt over standenes placering og priser. Bestillingerne foregår efter først-til-mølle-princippet via tilmeld.kl.dk/BUTM2020, som åbnes onsdag den 28. august kl. 10.00.

Sidste år blev standene hurtigt udsolgt, så vi opfordrer alle interesserede til at booke standplads i god tid.

Ved spørgsmål kan du kontakte os på BUTM2020@kl.dk eller Rasmus Pilegaard Petersen på rppe@kl.dk eller 3370 3203.